Gravering

Graveringsredskaber
Guillochering på et hjul i et urværk.

Gravering består i reglen i at indskære figurer, bogstaver eller linjer i metal, træ, sten, elfenben eller andet materiale. Den kan udføres på flere måder og således, at man fordyber enten selve tegningens linjer eller mellemrummene mellem dem.

Hensigten med gravering kan være forskellig. I nogle tilfælde skal gravering tjene som prydelse, men tit er formålet at danne forme eller stempler, der kan afformes eller afpræges i andre stoffer. Mange benytter i dag gravering på navneskilte og sportspræmier, til at identificere en medarbejder eller en specifik klasse indenfor en sportsgren. Producenter af holdbare varer graverer også referencenumre i deres varer, så man kan kende forskel på varepartier. Det gør sig bl.a. gældende for ur- og våbenproducenter.

Man graverer ornamenter og indskrifter på guld, sølv og andre metaller, på våben og instrumenter m.m. Undertiden bliver gravering udfyldt med en eller anden masse (emalje, niello). Særegne typer af gravering er signetstikning, gravering af bogbinderstempler og af prægestempler til mønter og medaljer (stempelskærerkunst) eller til knapfabrikation.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search