Grover Cleveland

Grover Cleveland
24. amerikanske præsident
Embedsperiode 4. marts 1893 – 4. marts 1897
Vicepræsident	Adlai E. Stevenson
Foregående	Benjamin Harrison
Efterfulgt af	William McKinley
22. amerikanske præsident
Embedsperiode 4. marts 1885 – 4. marts 1889
Vicepræsident	Thomas A. Hendricks (1885) Ingen (1885-1889)
Foregående	Chester A. Arthur
Efterfulgt af	Benjamin Harrison
28. guvernør i New York
Embedsperiode 1. januar 1883 – 6. januar 1885
Stedfortræder	David B. Hill
Foregående	Alonzo B. Cornell
Efterfulgt af	David B. Hill
34. borgmester i Buffalo, New York
Embedsperiode 2. januar 1882 – 20. november 1882
Foregående	Alexander Brush
Efterfulgt af	Marcus M. Drake
Personlige detaljer
Født	18. marts 1837 Caldwell, New Jersey, USA
Død	24. juni 1908 (71 år) Princeton, New Jersey, USA
Dødsårsag	Hjerteanfald
Gravsted	Princeton Cemetery
Politisk parti	Demokrat
Ægtefælle(r)	Frances Folsom Cleveland
Børn	Ruth Cleveland Esther Cleveland Marion Cleveland Richard Folsom Cleveland Francis Grover Cleveland
Mor	Anne Neal
Far	Richard Falley Cleveland
Uddannelses­sted	Princeton Universitet
Beskæftigelse	Jurist Advokat
Religion	Presbyterianisme
Underskrift
Informationen kan være hentet fra Wikidata.  [ redigér på Wikidata ]

Stephen Grover Cleveland (18. marts 1837 – 24. juni 1908) var både den 22. og 24. amerikanske præsident. Cleveland er den eneste præsident, der har siddet i to adskilte perioder (1885–1889 og 1893–1897). Han opnåede det største samlede stemmeantal i tre præsidentvalg – i 1884, 1888 og 1892, men blev ikke valgt i 1888 på grund af for få valgmandsstemmer. Han var den eneste Demokrat, der opnåede valg til præsident i den republikansk-dominerede æra fra 1860 til 1912. Clevelands beundrere har rost ham for hans ærlighed, uafhængighed, integritet og hans arbejde for principperne inden for klassisk liberalisme.^[1] Som leder af Bourbondemokraterne var han modstander af imperialisme, skatter, subsidier og inflationspolitik, men som reformator arbejdede han også mod korruption og vennetjenester.

Nogle af Clevelands handlinger skabte kontroverser, selv i hans eget parti. Hans indblanding i Pullman-strejken i 1894 for at holde jernbanen i gang gjorde fagforeningerne vrede, og ved sin støtte til guldstandarden og modstand mod "fri sølv" (retten til at få lavet mønter af sølvfund) skubbede han Demokraternes landbrugsfraktion fra sig.^[2] Ydermere beklagede kritikere sig over, at han ikke havde den store fantasi, og at han virkede handlingslammet under nationens økonomiske kriser – økonomisk depression og strejker – i hans anden præsidentperiode.^[2] På trods af dette har han i eftertiden fået et ry som en ærlig og karakterfast mand.

1. ^ Jeffers, 8–12; Nevins, 4–5
2. ^ ^{a b} Tugwell, 220–249