Havforurening

Havforurening er betegnelsen for skadelige eller potentielt skadelige følger af affald, kemikalier, partikler, urenset spildevand, støj eller invasive arter. Den globale havforurening er anslået så stor som 100 millioner ton affald. Danmarks bidrag til havforureningen stammer mest fra næringssalte fra landbruget ved udledning gennem vandløb, hvilket stimulerer algevækst.

Havforureningen af oceanerne samler sig i gyrer, områder i midten af cirkulerende havstrømme, som f.eks. Affaldsøen i Stillehavet (eng. Great Pacific garbage patch).Der er her samlet store mængder affald, hvoraf de 90% er plastikforurening.

Havforureningen medfører store skader på dyrelivet og fødekæderne.^[1][2] Et eksempel på skadelige følger er forureningen af fisk og skaldyr med kviksølv i det Japanske Hav fra 1932 til 1968, der resulterede i lammelser og 1.782 dødsfald.^[3] Andre eksempler er oliekatastroferne med olietankere og olieboreplatforme.

Den samlede forurening medfører algeopblomstring og rekordstore døde zoner i Østersøen og Det Caribiske Hav^[4]

Havforureningen er tiltaget drastisk over et halvt århundrede.^[5][6]

1. ^ Some oysters container plastics, pathogens, kerosene,, paintball, and baby formula. Iflscience 2020
2. ^ Ryan, P. G.; Moore, C. J.; Van Franeker, J. A.; Moloney, C. L. (2009). "Monitoring the abundance of plastic debris in the marine environment". Philosophical Transactions of the Royal Society B: Biological Sciences. 364 (1526): 1999-2012. doi:10.1098/rstb.2008.0207. JSTOR 40485978. PMC 2873010. PMID 19528052.
3. ^ Minamata Disease The History and Measures
4. ^ Record Breaking "Dead Zone" In Gulf Of Mexico Due To Meat Industry. IFLScience 2017
5. ^ Store døde områder i Østersøen. Jyllands-Posten 2014
6. ^ Døde havområder med iltsvind firdoblet siden 1950’erne. Ing. 2018