Helicobacter pylori

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

Helicobacter pylori
Videnskabelig klassifikation
Rige	Bacteria
Række	Proteobacteria
Klasse	Epsilon Proteobacteria
Orden	Campylobacterales
Familie	Helicobacteraceae
Slægt	Helicobacter
Art	H. pylori
Hjælp til læsning af taksobokse

Helicobacter pylori er en bakterie, som inficerer slimhinden i menneskets mave. Mange mavesår og nogle typer mavekatar skyldes H. pylori-infektion, selv om de fleste infektioner forløber uden symptomer.

Helicobater pylori er en spiralformet og Gram-negativ bakterie, som kun findes hos mennesket. Ca. 50% af alle mennesker har den, færrest i lande med høj hygiejne-standard. I udviklingslande findes den hos næsten alle, idet den erhverves i den tidlige barndom, som regel ved smitte fra mor til barn.

Bakterien har tilpasset sig specielt til at leve i menneskets mavesæk og tolvfingertarm, hvor den forårsager en betændelsestilstand. Bakterien er tilpasningsdygtig, og dens forskellige stammer har variende egenskaber, hvilket bl.a. vedrører evnen til at hæfte sig til mavens slimhinde og til graden af den betændelse, der fremkaldes. Selv hos det enkelte inficerede menneske er bakterierne ikke ens, og ved en kronisk infektion tilpasser bakterien sig til ændrede forhold over tid.

Kun 10-15% af de inficerede udvikler mavesår, mens de øvrige ikke udviser symptomer. Årsagerne til denne forskel kan ligge i forskelle i bakteriens egenskaber eller i forskelle i det menneskelige immunsystem.

Der forskes intensivt i bakterien for at fastslå dens rolle i andre sygdomme, som også hænger sammen med betændelsesagtige tilstande, herunder mavekræft. I den forbindelse er det for nylig lykkedes at overføre bakterien til den mongolske ørkenrotte med henblik på forsøg og videnskabelige undersøgelser.

Der er en teori om at Helicobacter pylori i mange tilfælde gavner mennesker ved at omdanne noget urinstof til gavnlige proteiner - og i så fald lever bakterien i disse tilfælde i symbiose med os. I så fald redder den liv ved underernæring.^[1] Ny forskning viser at astma, eksem og høfeber hænger sammen med H. pylori, således at bærere af bakterien kun har halvt så stor en risiko for udviklingen af disse sygdomme som personer, der er fri for bakterien. En forklaring på den gavnlige virkning kan være, at H. pylori stimulerer T-celler, som dæmper immunsystemets reaktion på allergener.^[2]

Bakterien og dens grundlæggende betydning for udviklingen af mavesår blev opdaget i 1982 af de australske forskere Barry J. Marshall og J. Robin Warren, som i 2005 i fællesskab modtog Nobelprisen i fysiologi eller medicin for opdagelsen.^[3][4]

1. ^ 22. november 2011, videnskab.dk: Frygtet mavebakterie redder måske liv Citat: "...Han taler om mikroorganismens evne til at recirkulere urinstof, så proteiner, der ellers ville være gået tabt, kan blive optaget af kroppen igen. Det kan betyde liv eller død for dem, der lever på et minimum..."
2. ^ "Metagenomics: Mand og mikrobe. Biozoom, 2009". Arkiveret fra originalen 24. oktober 2014. Hentet 21. marts 2013.
3. ^ Barry J. Marshall. The Nobel Prize 2005
4. ^ J. Robin Warren. The Nobel Prize 2005