Helvede

Helvede beskrives af Dante (1265-1321) i Den guddommelige komedie. Illustration af Gustave Doré (1832-1883) .

Begrebet om helvede findes i alle de store religioner, såsom kristendommen, islam, hinduismen og buddhismen. Det er begrebet om det straffested, hvortil de døde kommer, hvis de ikke kommer i himmelen. Helvede beskrives ofte som Djævelens rige, et brændende og ubehageligt sted. Det placeres typisk under jordens overflade, hvis begrebet forstås fysisk. Hvis begrebet forstås åndeligt, placeres det i en særlig åndelig dimension.

Nogle religioner, såsom kristendommen og islam, skildrer ofte helvede som et evigtvarende opholdssted, mens religioner med reinkarnation, såsom hinduismen og buddhismen, skildrer helvede som noget midlertidigt mellem ét liv og et andet.

Det modsatte begreb af "helvede" er "himmelen".

Det danske ord "helvede" kommer af oldnordisk "helwiti" (af ”hel” ("dødsriget") og ”witi” ("straf")) og betyder ”straffen i dødsriget”.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search