Henrik Wergeland

Henrik Wergeland
Personlig information
PseudonymSiful Sifadda Rediger på Wikidata
FødtHenrik Arnold Wergeland Rediger på Wikidata
17. juni 1808 Rediger på Wikidata
Kristiansand, Norge Rediger på Wikidata
Død12. juli 1845 (37 år) Rediger på Wikidata
Christiania, Norge Rediger på Wikidata
DødsårsagTuberkulose Rediger på Wikidata
GravstedVår Frelsers gravlund Rediger på Wikidata
BopælHjerterum (1845-1845)
Grotten (1841-1845) Rediger på Wikidata
FarNicolai Wergeland Rediger på Wikidata
MorAlette Dorothea Wergeland Rediger på Wikidata
SøskendeHarald Titus Alexis Wergeland,
Augusta Antoinette Wergeland Vedøe,
Camilla Collett,
Oscar Wergeland Rediger på Wikidata
ÆgtefælleAmalie Sofie Bekkevold (fra 1839) Rediger på Wikidata
BarnOlaf Knudsen Rediger på Wikidata
Uddannelse og virke
Uddannelses­stedUniversitetet i Oslo,
Oslo katedralskole Rediger på Wikidata
Medlem afDet Kongelige Norske Videnskabers Selskab Rediger på Wikidata
BeskæftigelseTeolog, journalist, historiker, dramatiker, forfatter, digter, arkivar Rediger på Wikidata
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.
Litografi af G.L. Fehr efter tegning af J. Møller

Henrik Arnold Wergeland (født 17. juni 1808 i Kristiansand, død 12. juli 1845 i Christiania) var en norsk forfatter og Norges største lyriker. Han er universel i sin tematik og kan sammenlignes med digtere som Byron, Pusjkin og Hugo.

Wergelands digtning spænder fra det visionære, kosmologiske digt Skabelsen, Mennesket og Messias til børnerim som "Den prægtigklædte Sommerfugl", fra undergangsdigte som "Cæsaris" til idyller som "Hardanger". Den engelske Lods kan kaldes en versroman med et dickensk blik for de forskellige samfundslag. Skarp social tendens forekommer også i novellistiske skitser og digte som "Pigen paa Anatomikammeret". Det befriede Europa og Spaniolen føjer sig ind i rækken af frihedsdigte, mens Røde og grå Dompapper viser Wergelands evne til at kommunikere med de mindste.

Fredrik Paasche skriver om ham i Norsk litteraturhistorie: «Shakespeares billedsprog er ikke så rigt som hans, de norrøne skjaldes ikke så levende.»


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search