Hera

Hera
Gudernes dronning, gud for ægteskab, kvinder, fødsel og familie
Hera Campana. En romersk kopi efter en hellenistisk skulptur.
Bolig	Olympen
Symbol	Granatæble, påfuglefjer, diadem, ko, lilje, kællingetand, gøg, panter, scepter, trone og løve
Konsort	Zeus
Forældre	Kronos og Rhea
Søskende	Hestia, Demeter, Zeus, Hades og Poseidon
Børn	Angelos, Ares, Eileithyia, Enyo, Eris, Hebe, Hefaistos
Ridedyr	Stridsvogn trukket af påfugle
Romernes tilsvarende	Juno

Hera (græsk: Ἥρᾱ) er i den græske mytologi gudinde for kvinder, ægteskab, familie og fødsel, og gennem sit ægteskab med Zeus også gudernes dronning. Hun er datter af titanerne Kronos og Rhea, og mor til op til flere børn. Hun er en af de tolv olympiske guder, som bor på Grækenlands højeste bjerg, Olympen. Heras romerske modstykke er gudinden Juno.^[1]

Hera dyrkedes først af beboerne af Argos, men blev især dyrket på Samos og Kreta. Hun er en moderfigur, som våger over gifte kvinder og ægteskabets bånd. Hun er jaloux og hævngerrig af sind, ikke mindst over for Zeus' utallige elskere og uægte børn. Hun er dog heller ikke bleg for at straffe dødelige, som uretmæssigt krydser hendes vej.

Hera portrætteres ofte med de dyr, som hun anser for særligt hellige, først og fremmest koen, løven, gøgen og påfuglen. De oldgræske kunstnere fremstillede hende som en majestætisk og alvorsfuld kvinde, ofte siddende på en trone og altid kronet med en høj, cylindrisk polos. Hera ses ofte med et granatæble i sin højre hånd som et symbol på frugtbarhed og død. I den tidlige Hera-kult blev hun repræsenteret anikonisk, f.eks. i form af en søjle i Argos og et bræt på Samos.^[2]

1. ^ Larousse Desk Reference Encyclopedia, red. James Hughes (London: Kingfisher, 1995), 215.
2. ^ Walter Burkert, Greek Religion (Cambridge: Harvard University Press, 1985), 331.