Hercegovina

Tilnærmede grænser mellem Bosnien (i lyse farver) og Hercegovina (i mørke farver)

Hercegovina (kyrillisk Херцеговина) er en historisk og geografisk region i De dinariske Alper og den sydlige del af landet Bosnien-Hercegovina. Hercegovinas areal er ca. 10.000 km² og udgør omkring 20% af hele landet. Der er ingen klare grænser mellem Hercegovina og Bosnien.

Navnet Hercegovina betyder "hertugens ejendom" og refererer til en hersker fra middelalderen, Stefan Vukčić Kosača, Hertug af Skt. Sava, den første serbiske ærkebiskop.

En folketælling fra 1991 registrerede 437.095 indbyggere i Hercegovina. Den etniske sammensætning var 47,2% kroater 25,8% bosniakker, 21,3% serbere, 4,2% jugoslaver og 1,4% andre.

Terrænet i Hercegovina er gennemgående yderst kuperet og karstpræget, bortset fra den centrale dal, som floden Neretva løber gennem. Den største by er Mostar midt i regionen. Andre store byer er Stolac, Trebinje, Siroki Brijeg, Konjic og Čapljina.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search