Humaniora

Filosoffen Platon – Romersk kopi af værk af Silanion, ca. 370 f.v.t.

Humaniora eller humanvidenskab er studiet af menneskets kulturprodukter og sprog, studiet af mennesket som handlende og skabende væsen samt studiet af menneskets natur. Humaniora omfatter videnskaber som antropologi, etnologi, filosofi, historie, kommunikation, kunst, litteratur, psykologi, lingvistik og sprogfag, fx engelsk. Antropologi, etnologi, historie og psykologi kan også regnes som samfundsvidenskaber, hvilket har at gøre med, at disse videnskaber arbejder med produktion af viden, der både kan være nomotetisk og idiografisk i karakter. I ældre tid brugtes udtrykket åndsvidenskab, der udover humaniora også dækker samfundsvidenskab og teologi.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search