IC4-sagen

IC4-sagen er en sag om DSB's anskaffelse af 83 nye IC4- og 23 IC2-togsæt, der som følge af leveringsvanskeligheder og lav driftsstabilitet ikke blev indsat fuldt ud i den almindelige drift. I 2007 var kun fire togsæt indsat i overvåget prøvedrift. I 2009 indgik togproducenten AnsaldoBreda og DSB et juridisk og økonomisk forlig, der indebar, at producenten leverede togene i en ufærdig stand, og at DSB mod en økonomisk kompensation selv færdiggjorde togene. Dermed blev DSB de facto både kunde og togproducent.

På baggrund af betydelige tekniske udfordringer med togene konkluderede rådgivningsvirksomheden Atkins i 2011, at grundelementerne ved IC4 var sunde, og at de tekniske problemer kunne løses, men at det krævede investeringer på yderligere 400-800 mio. kr. at gøre togene tilstrækkeligt driftsstabile. Efterfølgende fik hele serien af IC4-tog kørselsforbud som følge af mulige bremseproblemer. I 2012 kom nogle af togene gradvist i drift igen, efter at Danmarks Tekniske Universitets undersøgelser viste, at IC4 bremsede inden for normerne. Samtidig kritiserede Rigsrevisionen DSB og Transportministeriet for deres håndtering af IC4.

Uagtet det lange leveringsforløb undlod DSB at hæve kontrakten med producenten, bl.a. fordi DSB vurderede, at konsekvenserne ved at hæve var både uklare, årelange og risikobetonede. De sidste togsæt blev leveret til DSB i 2013 med syv års forsinkelse. Ifølge DSB var det endnu på dette tidspunkt for tidligt at opgøre de samlede omkostninger for IC4. I oktober 2014 lød den samlede regning på 6,8 mia. kr. inkl. leje af erstatningstog og dermed indtil videre 1,5 mia. kr. dyrere end den oprindelige kontraktsum. Togene havde da kørt 10 mio. km. IC4 og IC2 blev foreslået skrottet for at undgå yderligere udgifter, men det vurderedes, at der især var behov for IC4, indtil resten af hovedstrækningerne er elektrificerede i slutningen af 2020'erne.

I december 2014 konkluderede en uafhængig rapport, at IC4 og IC2 var en dårlig investering, men at de fortsat burde videreudvikles for 112-163 mio. kr., så 77 IC4-togsæt kan være i drift i 2019. Ifølge DSB fandtes ingen alternativer til IC4 og IC2 ud over renovering af 40 af de 35 år gamle MR-tog, hvilket man skønnede ville koste 300 mio. kr. Folketinget accepterede derfor, at IC4 og IC2 videreudvikledes. I maj 2016 tilkendegav bl.a. daværende transportminister Hans Christian Schmidt, at IC4 bør udfases kontrolleret henset til, at togene formentlig aldrig kommer til at afløse IC3.

På baggrund af fortsat lav driftsstabilitet fremlagde DSB i december 2016 en minimalistisk indsættelsesplan, der bl.a. indebar, at der skulle anvendes 77 IC4-togsæt fordelt med ca. 40 togsæt i drift med passagerer og ca. 37 togsæt i drifts- og værkstedsreserve. Endvidere ville IC4 primært blive anvendt som regionaltog frem mod indsættelsen af nye tog i 2027. I 2017 skrottedes 5 hensatte IC4- og 8 IC2-togsæt. De resterende IC4- og IC2-togsæt er solgt til et rumænsk togselskab, der overtager togene, efterhånden som DSB's nye IC5-togsæt leveres.