Il ritorno d'Ulisse in patria

Il ritorno d'Ulisse in patria (SV 325, Odysseus' hjemkomst) er en opera i en prolog og fem akter (en prolog og tre akter i en senere revideret udgave) af Claudio Monteverdi med libretto af Giacomo Badoaro. Operaen blev først opført på Teatro Santi Giovanni e Paolo i Venedig i karnevalssæsonen 1639-1640. Historien, der er taget fra anden halvdel af Odysséen af Homer,^{[n 1]} beretter, hvordan fasthed og dydighed belønnes til sidst, efter at forræderi og bedrag er blevet overvundet. Efter sin lange rejse hjem fra den trojanske krig opdager Ulisse, at tre skurkagtige bejlere har overtaget hans kongerige og gør kur til hans trofaste dronning, Penelope. Med hjælp fra guderne, sønnen Telemaco (Telemachus) og den faste ven Eumete får Odysseus dog has på bejlerne og genvinder sit kongerige.

Il ritorno d'Ulisse in patria er den første af tre operaer i fuld længde, som Monteverdi i sine sidste år skrev for det blomstrende operaliv i Venedig. Efter at den første række af opførelser i Venedig var blevet kronet med succes, blev operaen spillet i Bologna, før den vendte tilbage til Venedig i sæsonen 1640-1641. Med undtagelse af en mulig opførelse ved habsburgske kejserhof i Wien sidst i det 17. århundrede blev operaen ikke opført før det 20. århundrede. Musikken blev kendt i moderne tid gennem opdagelsen af et ukomplet, håndskrevet partitur, som dukkede op sidst i det 19. århundrede, og som i mange enkeltheder afviger fra de overleverede udgaver af librettoen. Efter offentliggørelsen af partituret i 1922 blev dets autenticitet et omstridt spørgsmål. Operaen blev kun sjældent opført, men da det i 1950'erne efterhånden var blevet almindeligt anerkendt, at værket var Monteverdis, steg dets popularitet, særligt efter opførelser i Wien og Glyndebourne. Det er siden blevet opført på operahuse verden over og er indspillet mange gange.

Sammen med de øvrige værker Monteverdi skrev for scenen i Venedig, betragtes Il ritorno d'Ulisse in patria som en af de første moderne operaer. Dens musik, der bærer træk fra tidligere værker, viser også Monteverdis udvikling som operakomponist gennem hans brug af avancerede udtryk som arioso, duet og ensemble foruden det traditionelle recitativ. Ved at bruge en mangfoldighed af musikalske udtryk var Monteverdi i stand til at fremmane følelser hos både mennesker og guder. Il ritorno d'Ulisse in patria er beskrevet som en "grim ælling",^[1] men også som den mest blide og bevægende af Monteverdis overleverede operaer og som en opera der, skønt den måske skuffer umiddelbart, vil afsløre en ekstraordinært veludviklet vokalstil ved gentagelse.

Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "n", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="n"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler

^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Arnold80

[Arnold80-2] Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Arnold80

[n 1]

[1]