Indsidder

En indsidder (også kaldet inderste) er en betegnelse for "en gift eller ugift Person af Almuen, der bor til Leje hos en Gaardmand ell. Husmand, og som, uden at have fast Tjeneste hos denne, har sin egen Husstand."^[1] Indsidderne udgjorde ikke nogen homogen gruppe men karakteristisk var, at de gennemgående tilhørte samfundets fattigere lag og ikke sjældent bestod af folk, som ikke var i stand til at udføre normalt arbejde.^[2] I løbet af 1700-tallet blev der flere steder rundt om i landet bygget "hospitaler" med 2-4 rum for ældre og svagelige indbyggere, hvilke til dels fungerede som en afløsning for inderste-ordningen.^[3]

Inderster og indsiddere adskilte sig fra husmænd og tjenestefolk, men kunne undertiden af øvrigheden blive inddraget for at fylde huller efter disse.

Inderster og indsiddere udgjorde godt 3% af landalmuen i anden halvdel af 1700-tallet.

1. ^ "Inderste" (Salmonsens Konversationsleksikon, 2 udgave, bind XII; København 1922; s. 267
2. ^ Frandsen (1988), s. 90f
3. ^ Porsmose, s. 200