Instinkt

For alternative betydninger, se Instinkt (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Instinkt)

Instinkt eller medfødt opførsel er en levende organismes iboende tilbøjelighed til en bestemt kompleks adfærd. Det enkleste eksempel på instinktiv adfærd er et fast handlingsmønster (engelsk: fixed action pattern eller blot FAP), hvori en meget kort til medium-længde sekvens af handlinger udføres, uden variation, som respons til en tilsvarende klart defineret stimulus.

En nyfødt læderskildpadde finder vej til det åbne hav.

Enhver adfærd anses som instinktiv hvis den udøves uden at være baseret på tidligere erfaring (dvs. i fraværet af læring), og derfor er et udtryk for iboende biologiske faktorer. Havskildpadder, der udklækkes på stranden, vil eksempelvis straks instinktivt bevæge sig mod havet. Et pungdyr vil klatre op i sin mors pung hurtigt efter fødslen. Honningbier kommunikerer ved at danse i retning af en fødekilde uden nogen formel instruktion. Blandt andre eksempler er dyrs indbyrdes kampe, dyrs kurtisering af en potentiel mage, interne flugtfunktioner og opbygning af reder. Selvom et instinkt er defineret af dets uforanderlige, iboende karaktertræk, så kan dets udførsel ændres af erfaring; en hund kan eksempelvis forbedre sine evner i kamp ud fra erfaring.

En hund ryster instinktivt sin våde pels for at slippe af med vandet

Instinkter er iboende, komplekse adfærdsmønstre, der eksisterer i de fleste artsfæller, og bør skelnes fra reflekser, der er en organismes simple respons på et bestemt stimulus, såsom pupillens sammentrækning som respons på skarpt lys eller underbenets krampagtige bevægelse når der bankes på knæet. Fraværet af viljekapacitet bør ikke forveksles med en manglende evne til at ændre faste handlingsmønstre. For eksempel kan mennesker være i stand til at ændre et stimuleret fast hanslingsmønster ved bevidst at erkende dets aktiveringspunkt og blot vælge at holde op med at udføre det, mens dyr uden en tilpas stor viljekapacitet typisk ikke er i stand til at afbryde deres faste handlingsmønster når først det aktiveres.[1]

  1. ^ Lorenz, Konrad (1977). Behind the Mirror: A Search for a Natural History of Human Knowledge. New York: Harcourt Brace Jovanovich. ISBN 978-0-15-111699-7.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search