Isfjorden (Svalbard)

Kort over Spitsbergen med Isfjorden og dens sidefjorde afmærket midt på kortet.
Udsigt mod Isfjorden.
Isfjorden.

78°15′N 14°40′Ø / 78.250°N 14.667°Ø / 78.250; 14.667 Isfjorden er en fjord på vestsiden af SpitsbergenSvalbard. På sydsiden af fjorden ligger halvøen Nordenskiöld Land, og på nordsiden Oscar II Land og Dickson Land. Isfjorden udmunder i Nordishavet med afgrænsningerne Kapp Linné og Isfjord radio på sydkysten og Daudmannsodden på nordkysten. Fjorden er 107 km lang og er den næstlængste fjord på Svalbard efter Wijdefjorden på 108 km. På det bredeste sted er fjorden omkring 24 km bred. Fra Isfjorden udgår der flere sidefjorde: Grønfjorden (med Barentsburg), Adventfjorden (med Longyearbyen), Sassenfjorden, som inderst hedder Tempelfjorden, Billefjorden (med Pyramiden) og Nordfjorden, som deler sig i Dicksonfjorden og Ekmanfjorden.

Fjordmundingen er præget af afrundede fjelde af foldet grundfjeld. På sydsiden, indenfor Grønfjorden, er der plateauformet fjeld på op mod 1 000 meters højde. Disse fjelde er aflejringer fra devon- og tertiærtiden, og de tertiære lag indeholder kul.

Rundt om fjorden ligger flere af de nuværende og tidligere beboede områder på Svalbard: Barentsburg, Longyearbyen og de nedlagte Brucebyen, Ankershamn, Grumantbyen, Moskushamn og Pyramiden. Yderst i fjorden, på sydsiden, ligger den nedlagte radiostation Isfjord radio. Ved Isfjorden ligger også Norges eneste kulkraftværk, Longyear Energiverk.

På grund af lokale klimatiske forhold har nordsiden af Isfjorden flere isbræer, hvis front ligger i havet, mens der på sydsiden kun er isbræer inderst i Grønfjorden, og de ender alle på land. Der ligger tre fuglereservater i Isfjorden: Kapp Linné, Boheman og Gåsøyane.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search