Israels geografi

Kort over Israel

Geografisk er Israel placeret øst for Middelhavet, i det vestlige Asien, i det område der i daglig tale bliver kaldt Mellemøsten[1]. Det grænser op til Libanon i nord, Syrien og Jordan øst og Egypten i sydvest. Landet har en kystlinje mod Middelhavet i vest og mod Akababugten i syd. Israel er langt og smalt. Det strækker sig omtrent 450 km fra Genesaretsøen i nord til Eilat i syd. Den bredeste strækning er 135 km, mellem Dødehavet og Middelhavet.

Den vigtige flod Jordan løber via Genesaretsøen til Dødehavet.

Under seksdageskrigen i 1967 besatte Israel Vestbredden, som til da blev kontrolleret af Jordan, Golanhøjderne som tilhørte Syrien samt Gazastriben og Sinai som blev styret af Egypten. I 1982 trak Israel sine tropper tilbage og evakuerede befolkningen på Sinai-halvøen, samt fra Gazastriben i 2005. Vestbreddens og Gazastribens fremtid er fortsat uklart. Østjerusalem har været under israelsk styre siden 1967,[2] samt Golanhøjderne fra 1981, selvom de ikke formelt er inkluderet.

Israels areal – eksklusive de områder som blev besat i 1967 – udgør 20.770 kvadratkilometer, hvoraf 1% er vand. Hvis man inkluderer østre Jerusalem og Golanhøjderne, er arealet 22.145 kvadratkilometer.

Israel har et meget varieret klima, hvis man sammenligner kystområderne med bjergområderne, specielt i vintermånederne. I de nordlige bjergområder kan temperaturen synke, det kan sne og regne, og man kan opleve sne helt ned til Jerusalem. Kystområderne, for eksempel strandene i Haifa og Tel Aviv, har et typisk middelhavsklima med kølig vinterregn og varme, tørre somre.

  1. ^ Israel - The World Factbook (cia.gov)
  2. ^ Israel effectively annexes East Jerusalem Arkiveret 13. november 2007 hos Wayback Machine (engelsk)

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search