Jack Warner

Jack Warner
Jack Warner, 1955
Personlig information
Født	Jacob Warner 2. august 1892 London, Ontario, Canada
Død	9. september 1978 Hollywood, California
Dødsårsag	Lungeødem
Gravsted	Home of Peace Cemetery
Nationalitet	Canadisk-amerikansk
Politisk parti	Republikanske parti
Søskende	Harry Warner, Sam Warner, Albert Warner
Ægtefæller	Irma Solomons (1916–1935) Ann Page (1936–1978)
Barn	Jack M. Warner
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	University of Southern California
Beskæftigelse	Filmproducent
Kendt for	Chef for Warner Bros.
Nomineringer og priser
Udmærkelser	Oscar for bedste film (1963), Stjerne på Hollywood Walk of Fame, David di Donatello for bedste udenlandske produktion (1957, 1965), California Hall of Fame (2012), Golden Globe Cecil B. DeMille Award (1955) med flere
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Jack Leonard "J. L." Warner (2. august 1892 – 9. september 1978), blev født som Jacob Warner i London, Ontario, var en canadisk-amerikansk filmproducent, som var direktør og ledende kraft bag Hollywood filmselskabet Warner Bros. Jack Warners 45 år lange karriere i filmbranchen var længere end nogen anden af cheferne for filmstudierne.^[1]

Som en af produktionscheferne på Warner Bros. arbejdede han sammen med sin bror, Sam Warner, på at fremskaffe teknologien til filmindustriens første talefilm.^[2] Efter Sams død kom Jack i konflikt med sine overlevende ældre brødre, Harry og Albert Warner. Han overtog kontrollen med filmstudiet i 1950'erne da han i hemmelighed opkøbte sine brødres aktier i studiet, efter at han havde overtalt dem til at de i fællesskab skulle sælge aktier.^[3]

Selv om Warner blev frygtet af mange af sine ansatte og blev til grin på grund af sine fejlslagne forsøg på at være morsom, blev han respekteret for sin næse for forretning og ihærdighed.^[1] Han rekrutterede mange af Warner Bros' filmstjerner^[4] og støttede de rå sociale dramaer, som blev studiets kendetegn.^[5] Warner var hurtig til at træffe beslutninger, og sagde selv en gang: "Hvis jeg har ret 51% af tiden, er jeg ovenpå i spillet"."^[1]

Igennem hele sin karriere blev han set som en modstridende og gådefuld person.^[6] Selv om han var en hårdnakket Republikaner støttede Warner filmprojekter som støttede den demokratiske præsident Franklin D. Roosevelts New Deal.^[5] Han var modstander af den europæiske fascisme og kritiserede Nazityskland længe før Amerika blev inddraget i 2. verdenskrig.^[7] Som modstander af kommunisme optrådte Warner efter krigen som vidne for anklagerne i House Un-American Activities Committee, hvor han frivilligt udpegede filmforfattere som var blevet afskediget fordi de blev mistænkt for at være kommunister eller kommunistsympatisører.^[8] Trods sit kontroversielle image i offentligheden forblev Warner med at have indflydelse i filmindustrien indtil han gik på pension i starten af 1970'erne. ^[9]

1. ^ ^{a b c} Thomas (1990), p. 4.
2. ^ Thomas (1990), pp. 52–62.
3. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet thomas226
4. ^ Thomas (1990), pp. 45–49.
5. ^ ^{a b} Buhle and Wagner (2002), p. 59.
6. ^ Thomas (1990), pp. 4–7.
7. ^ Buhle and Wagner (2002), p. 68.
8. ^ Buhle and Wagner (2002), pp. 377–378.
9. ^ Thomas (1990), p. 3.