Jesper Wung-Sung Dansk litteratur 20. århundrede | |
---|---|
Personlig information | |
Født | 23. maj 1971 (53 år) Marstal |
Bopæl | Svendborg |
Forældre | Hainan Wung-Sung, Elly Wung-Sung |
Ægtefælle | Christina Wung-Sung |
Børn | 2 |
Uddannelse og virke | |
Uddannelsessted | Københavns Universitet, Svendborg Gymnasium |
Beskæftigelse | Forfatter, foredragsholder |
Nomineringer og priser | |
Udmærkelser |
|
Eksterne henvisninger | |
http://www.wungsung.dk/ | |
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds. |
Jesper Wung-Sung (født 23. maj 1971 i Marstal)[1] er en dansk forfatter og foredragsholder. Han modtog De Gyldne Laurbær 2017 for sin slægtsroman En anden gren.
Jesper Wung-Sung blev student fra Svendborg Gymnasium i 1992 og har senere studeret litteratur, engelsk og dansk på Københavns Universitet.
Jesper Wung-Sung debuterede i 1998 med novellesamlingen To ryk og en aflevering, og for den vandt han Bogforums debutantpris. Hans første roman Kender du ikke akkusativ udkom året efter. Jesper Wung-Sung har mere end 40 udgivelser bag sig.
2 ryk og en aflevering blev i 2003 lavet til en ungdomsfilm med samme titel. Jesper Wung-Sung var med til at skrive filmens manuskript.
Jesper Wung-Sungs ungdomsroman En-to-tre-NU! har i mange år været den mest læste roman blandt de ældste klasser på landets skoler. Bogen blev filmatiseret i 2016 af Regner Grasten Film og vandt "Blockbusters Publikumspris" ved Robert-uddelingen 2017. Mere end 20 år efter at Jesper Wung-Sung skrev En-to-tre-NU! - udkommer Det år sjæle slår smut. Det første værk i en lignende tone. Komponist Povl Balslev skrev musik til digtet Det år sjæle slår smut. Sanger Helene Blum og Povl Balslev har indspillet sangen.
Jesper Wung-Sungs oldefar, San Wung-Sung stammede fra Kina. Oldefaren kom til Danmark, hvor han blev udstillet i den "kinesiske landsby" i Tivoli. Her forelskede San sig i den danske bagerjomfru Ingeborg. Jesper Wung-Sung skrev romanen En anden gren om sin oldefars historie, der vandt De gyldne laurbær 2017.[2] Musiknummeret “ To Veje” af gruppen Katinka er inspireret af Jesper Wung-Sungs En Anden Gren. Jesper Wung-Sung er kommet med ideen til musikvideoen.
I 2021 ramte Jesper Wung-Sung igen bestsellerlisten med romanen Kvinde set fra ryggen om Ida Ilsted (senere Hammershøi) gift med kunstmaleren Vilhelm Hammershøi.
Maj 2022 indvalgt som medlem af Det Danske Akademi.
I forbindelse med sit 25 års jubilæum i 2023 vender Jesper Wung-Sung tilbage til novellerne med samlingen Ud af ti mænd. Jesper Wung-Sung har et mål om at skrive 200 noveller. Han er oppe på 132.
2024 udkommer Hans Christian om H.C. Andersens barndom som fortalt af ham selv. Jesper Wung-Sung har til romanen lånt et væld af citater (over 500) fra H.C. Andersen, ligesom skrivestilen bruger særlige karakteristika fra hans skrift.
Jesper Wung-Sungs bøger er blandt andet solgt til Tyskland, Frankrig, Holland, Italien, Rusland, Sverige, Norge, Serbien og USA. I 2023 er Kvinna sedd bakifrå nomineret til Årets bok i Sverige.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search