Johannes Kepler

Johannes Kepler
Et portræt af Johannes Kepler fra 1620
Personlig information
Født	Johannes Kepler 27. december 1571 Weil der Stadt nær Stuttgart
Død	15. november 1630 (58 år) Regensburg, Bayern
Gravsted	Regensburg
Nationalitet	Tysk
Bopæl	Baden-Württemberg; Steiermark; Böhmen; Oberösterreich
Religion	Lutheransk
Far	Heinrich Kepler
Mor	Katharina Kepler
Søskende	Margarethe Maickler
Ægtefæller	Barbara Müller (1597-1611), Susanne Reuttinger[1] (1613-1630)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Tübingen Universitet
Elev af	Tycho Brahe, Michael Mästlin
Medlem af	Accademia Nazionale dei Lincei
Beskæftigelse	Astronom, musikolog, astrolog, musikteoretiker, fysiker, matematiker, naturvidenskabsmand, opfinder, kosmolog, forfatter med flere
Forsknings­område	Astronomi Astrologi Matematik Naturfilosofi
Arbejdsgiver	Rudolf 2., Tysk-romersk kejser, Linz (1612-1627), Karl-Franzens-Universität Graz
Arbejdssted	Prag (1600-1612), Graz (1594-1600), Ulm (fra 1626), Linz (1611-1626)
Elever	Ambrosius Rhode, Johann Caspar Odontius, Peter Crüger
Kendt for	Keplers love Keplers formodning
Kendte værker	Harmonices Mundi, Epitome Astronomiae Copernicanae, De Cometis Libelli Tres, De rudolfinske tabeller, Astronomia nova
Påvirket af	Nicolaus Kopernikus
Nomineringer og priser
Udmærkelser	International Space Hall of Fame (1996)
Signatur
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Johannes Kepler (født 27. december 1571, død 15. november 1630) var en tysk matematiker, astronom og astrolog og en af nøglefigurerne i det 17. århundredes naturvidenskabelige revolution. Han er bedst kendt for sine eponyme love om planeternes bevægelse, kodificeret af senere astronomer på basis af hans værker Astronomia nova, Harmonices Mundi og Epitome Astronomiae Copernicanae. De dannede også en del af grundlaget for Isaac Newtons tyngdelov.

I løbet af sin karriere var Kepler matematiklærer ved et seminarium i Graz, assistent for astronomen Tycho Brahe, hofmatematiker hos kejser Rudolf 2., matematiklærer i Linz og rådgiver for General Wallenstein. Han udførte også grundforskning inden for optik, opfandt en forbedret udgave af refraktorteleskopet og hjalp med at legitimere teleskopiske opdagelser gjort af hans samtidige Galileo Galilei.

Kepler levede i en tid uden klar adskillelse mellem astronomi og astrologi, men der var en klar adskillelse mellem astronomi (en gren af qvadrivium inden for de frie kunster) og fysik (en gren af naturfilosofi). Kepler indarbejdede religiøse argumenter i sine værker, motiveret af den religiøse overbevisning om at Gud havde skabt verden efter en forståelig plan, som kan tilgås gennem fornuftens naturlige lys.^[2] Kepler beskrev sin nye astronomi som "himmelsk fysik",^[3] som "en ekskursion ind i Aristoteles' Metafysik",^[4] og som "et supplement til Aristoteles' De Caelo",^[5] som transformerer den oldgamle tradition om fysisk kosmologi ved at behandle astronomi som en del af universel matematisk fysik.^[6]

1. ^ Navnet er anført på engelsk og stammer fra Wikidata hvor navnet endnu ikke findes på dansk.
2. ^ Barker og Goldstein, "Theological Foundations of Kepler's Astronomy", s. 112–13.
3. ^ Kepler, Astronomia Nova, title page, tr. Donohue, s. 26–7
4. ^ Kepler, Astronomia Nova, s. 48
5. ^ Epitome Astronomiae Copernicanae i Great Books of the Western World, Vol 16, s. 845
6. ^ Stephenson, Kepler's Physical Astronomy, s. 1–2; Dear, Revolutionizing the Sciences, s. 74–78