Kirkeårets liturgiske farver | |
---|---|
Advent | |
Jul | |
Stefan | |
Nytårsdag | |
Helligtrekonger | |
Fasten | |
Mar. Beb. | |
Palmesøndag | |
Skærtorsdag | |
Langfredag | |
Påske | |
Store bededag | |
Kr. Him. | |
Pinse | |
Trinitatis | |
Trinitatis-tiden | |
Allehelgen |
Jul er en årlig højtid for fejring af Kristi fødsel, midvinter, o.a.[1] Selve juledag er traditionelt fastsat til den 25. december[2] og er en helligdag.
I Danmark påbegynder den evangelisk-lutherske kirke fejringen af jul aftenen før juledag (juleaften, den 24. december). Liturgisk set er juledag (den 25. december) en højtid.
Juletiden i folkelig forstand omfatter i Danmark tiden fra lillejuleaften (23. december) til 2. juledag (26. december). Forud for julen ligger advent, som er en stille forberedelsestid, der starter 4. søndag før juledag. Liturgisk set ligger juletiden fra den 24. december om aftenen til og med helligtrekongersdag den 6. januar.
Katolikker fejrer Jesu fødsel den 25. december.[3] Liturgisk set begynder dagen den 24. om aftenen med 1. vesper (aftenbøn). Ved midnat er der midnatsmesse.[4] Den 25. december - juledag - er der højmesse.[5]
I den koptiske kirke, den ortodokse kirke og den armenske kirke fejres julen den 6. januar.
I de tidligste skriftlige vidnesbyrd beskrives julefejringen med udtrykket "at drikke jul", der stammer fra førkristen tid. Vikingetidens jul indbefattede fejringer med store mængder mad og mjød. Som et led i indførslen af kristendommen i Norden lod kirken hedningene beholde deres æde- og drikkegilde, men overtalte dem til at drikke for Jesusbarnet og ikke for Odin og Thor.[6][7][8]
Selve ordet "jul" stammer fra den førkristne tid i Norden. Ordet brugtes som en betegnelse for nogle fester, der blev afholdt om vinteren.[9] Den nøjagtige datering af de førkristne julefester er uklar og omdiskuteret blandt forskere. Nogle forskere mener, at de foregik i januar, hvor dagene igen begyndte at blive længere, mens andre forskere mener, at de foregik omkring solhverv i december.[10]
Snorre beskriver i Hákonar saga góða, hvordan den tre dage lange fest begyndte på "Midvinternat" i januar. Den svenske religionshistoriker Andreas Nordberg foreslår, at julen blev fejret på fuldmånen i den anden julemåned i den tidlige germanske kalender (den måned, der startede ved den første nymåne efter vintersolhverv). Julens fejring kunne således variere fra 5. januar til 2. februar. Nordberg placerer midvinternætterne fra den 19. januar til den 21. januar.[11]
<ref>
-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet TM130
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search