Keglesnit

Et keglesnit er den geometriske kurve der fremkommer hvis man skærer en kegle igennem med et plant snit. Der er tre typer keglesnit (når specialtilfældene indeholdende keglens midtpunkt ikke medregnes), nemlig ellipse, parabel og hyperbel. En cirkel er et specialtilfælde af en ellipse, og er så interessant at den sommetider regnes som en fjerde type keglesnit. Disse tre (eller fire) keglesnit betragtes derfor som en "klasse for sig". Ikke kun indenfor geometrien, men også i himmelmekanikken spiller netop disse tre kurver en særlig rolle.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search