Ken Gudman

Ken Gudman
Født5. oktober 1947 København, Danmark
København, Kongeriget Danmark Rediger på Wikidata
Død17. september 2003 (55 år)
GenreRock
BeskæftigelseMusiker
Associeret medThe Defenders, Young Flowers, Culpeper's Orchard, Mo-I-Rana, Fly United, Savage Rose, Starfuckers, Den Benhårde Trio, Sebastian, Povl Dissing, Lasse & Mathilde
Instrumenter
Trommer

Ken Gudman (født 5. oktober 1947 i København, død 17. september 2003 sammesteds[1]) var en dansk trommeslager.

Gudman var trommeslager i en række af de beat- og pigtrådsbands, der prægede dansk rocks barndom. Gudman sad bag trommerne i bl.a. The Defenders, Young Flowers, Culpeper's Orchard i 1972, Mo-I-Rana fra 1972 til 1974, Fly United fra 1975 til 1976, Savage Rose fra 1973 til 1974, Starfuckers og i Peter Thorups Den Benhårde Trio i 1987.[1]

Siden arbejdede han primært som studiemusiker og i forskellige backing-bands og spillede trommer for bl.a. Sebastian, Povl Dissing og Lasse & Mathilde.

Kort efter Gudmans død indstiftedes en mindefond, der havde til opgave at uddele Ken Gudman Prisen, i første omgang i ti år.[2]

Ken Gudman var gift med skuespilleren Helle Fastrup.

Ken Gudman er begravet på Assistens Kirkegård i København.

  1. ^ a b "Trommeslageren Ken Gudman død", Politiken, Ritzau, 17. september 2003, hentet 17. april 2022
  2. ^ Damm, Henrik (7. januar 2004), Ken Gudman Prisen – ny fond støtter musikken, soundvenue.dk, arkiveret fra originalen 16. maj 2022, hentet 17. april 2022

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search