Kenshiro Abe

Kenshiro Abe
Kanji阿部謙四郎
Hiraganaあべ けんしろう
HepburnAbe Kenshirō
Kunrei-shikiAbe Kensirô

Kenshiro Abe (15. december 19151. december 1985) var en japansk kampsportsinstruktør, der underviste i judo i Europa 1955-69.

Han blev født i Tokushima-præfekturet i Japan, og blev tidligt introduceret til kampsport af sin far, der underviste i kendo. I 1931 begyndte han at træne judo og i 1933 kom han ind på en speciel kampsportsskole på Butokukai i Kyoto, både i judo og kendo. Han vandt det japanske mesterskab i judo i 1935 og vandt samme år et mesterskab kun for 5. dan graduerede. Samme år begyndte han at træne aikido hos Morihei Ueshiba.

I 1955 kom han til England efter invitation af London Judo Society, men brød kort efter kontakten dertil og oprettede en lang række organisationer hvor han underviste i bl.a. a. i judo, kendo, aikido, karate, kyudo og iaido. Han rejste en del i Europa og afholdt også kurser i Danmark.

Efter en bilulykke i 1960, hvor han pådrog sig en skade i nakken, var han kun en smule aktiv, og tog i 1964 til Japan for at se de olympiske lege i Tokyo.

I 1969 kom han tilbage til England, og koordinerede al sin undervisning under sin egen filosofi, Kyu Shin Do og blev omtalt som grundlægger (doshu, i England ofte docho). Året efter vendte han tilbage til Japan, hvor han levede en tilbagetrukket tilværelse, indtil sin død i 1985.

Grader: 8. dan judo, 6.dan aikido, 6.dan jukendo, 6.dan karate, 6.dan kendo, 6.dan kyudo


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search