Kigurumi

Maskotter i koreansk forlystelsespark.

Kigurumi (着ぐるみ) er det japanske ord for personer, der er iført kostumer, der fuldstændig dækker dem, så de ligner tegnefilmsfigurer, især dyr. Ordet er sammensat af det japanske udsagnsord kiru (着る at have på) og navneordet nuigurumi (ぬいぐるみ tøjdyr). Skuespillerne optræder i indkøbscentre, forlystelsesparker og ved anime conventions. Udtrykket dækket blandt andet skuespillere i kostumer i temaparker som Disneyland, tv-serier for børn som Barney og Venner og Bananer i pyjamas og som maskotter ved sportsbegivenheder. De optræder jævnligt som et festligt reklameindslag og er ofte ansat til underholde publikum af børn.

For privatpersoner kan kigurumi benyttes som en form for cosplay, der er udklædning som fiktive figurer fra især anime og manga. Forskellen fra traditionelt cosplay er bare, at man ikke kan se hvem der har kostumet på. Desuden vil vedkommende i kostumet normalt ikke snakke for ikke at bryde illusionen.

Ordet bruges også om en form for pyjamas, der dækker det meste af kroppen men ikke ansigtet. De er typisk baseret på populære figurer som Pikachu, Peter Plys og Hello Kitty eller dyr som elefanter, dinosaurer, hunde, køer, grise og pandaer.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search