Kirchenkampf

Kirchenkampf ('kirkekamp') er en betegnelse der i snævrere forstand bruges om konflikten 1933-1939 mellem Bekendelseskirkens evangeliske kristne og den fløj inden for Deutsche Evangelische Kirche der kaldtes Deutsche Christen. I videre forstand bruges betegnelse ofte samlet om den tyske kirkehistorie under nationalsocialismen.
I den sidste videre betydning omfatter betegnelsen:

• Den nationalsocialistiske stats kamp mod den evangeliske og delvis også mod den katolske kirke og de overleverede organisationsstrukturer med det mål at opnå 'ensretning', Gleichschaltung

• Nationalsocialisternes kamp inden for og uden for kirken mod den konfessionelle kristendom for at gøre den kompatibel med NS-ideologien og/eller sætte deres egen (ty. "arteigene") religiøsitet i stedet. Det skulle blandt andet opnås ved "Entjudung", fjernelse af jøder fra embeder.

• Den afværgekamp der fandt sted fra kristelige grupper og delkirker mod disse bestræbelser.

At det sidste skulle gælde som et alment kendetegn for perioden, bliver bestridt inden for kirkehistorieskrivningen. Kirkernes holdning over for Det trede rige bliver snarere set som en ambivalent holdning mellem "tilpasning og modstand", hvor tilpasning og tilslutning til NS-politikken var dominerende.^[1]

1. ^ Leonore Siegele-Wenschkewitz: "'Die Kirchen zwischen Anpassung und Widerstand im Dritten Reich." I: Barmer Theologische Erklärung 1934–1984. Luther Verlag, Bielefeld 1984, ISBN 3-7858-0287-0, s. 11–29