Kjeld Jensen

Kjeld Jensen
Medvirker i Olsen-banden
Poul Bundgaard som Kjeld Jensen (th.)
Information
Første gang setOlsen-banden (1968, Danmark)
Olsen-Banden (1969, Norge)
Varning för Jönssonligan (1981, Sverige)
Sidste gang setOlsen-banden på dybt vand (2013, Danmark)
...men Olsenbanden var ikke død! (1984, Norge)
Jönssonligan och Dynamit-Harry (1982, Sverige)
Skabt afErik Balling & Henning Bahs
Spillet afPoul Bundgaard (dansk)
Carsten Byhring (norsk)
StemmelæggerKurt Ravn (Olsen-bandens sidste stik, Olsen-banden på dybt vand)
Esben Pretzmann (Olsen-banden på de bonede gulve)
Erhard Köster (film 1−14 på tysk)
KønMand
ÆgtefælleYvonne Jensen
BørnBørge Jensen
Birger Jensen (kun med i første film)
Lillesøster (kun med i første film)
NationalitetDansk/norsk/svensk

Kjeld Jensen er en fiktiv person, som optræder i filmene om Olsen-banden. Han spilles af Poul Bundgaard/Tommy Kenter.

Kjeld er gift med Yvonne, med hvem han har børnene Birger, Børge og "lillesøster". Birger og "lillesøster" er dog kun med i den første film Olsenbanden fra 1968, i de efterfølgende film er Børge familiens eneste barn. De bor i Valby, og deres bolig fungerer ofte som bandens hovedkvarter/tilholdssted, hvor Egon forklarer planen i detaljer.

Kjeld lever en noget underkuet tilværelse; både i hjemmet hos den meget dominerende Yvonne, og "på arbejde" (dvs. i færd med at udføre Egons plan), hvor han ofte er skydeskive for Egons skideballer, når et eller andet i planen går galt. Han er en noget forsigtig og nervøst anlagt person. Han har altid sin jordemodertaske med sig, hvori bandens vigtige arbejdsredskaber findes. Han er iført en brun fløjlsjakke, en newsboy cap, en lys skjorte (typisk hvid eller lyseblå) og butterfly.

Under optagelserne til den fjortende film døde Poul Bundgaard, hvorefter Tommy Kenter overtog rollen som Kjeld i de manglende scener, og blev eftersynkroniseret af Kurt Ravn.[1][2]

  1. ^ Oves sidste film var et helvede. BT. Hentet 26/8-2020
  2. ^ Instruktør bag allersidste Olsen Banden-film: Grunwald var varm og en gammel rotte. DR. Hentet 26/8-2020

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search