Klitoris

1: Klitorisforhud
2: Klitorishovedet

Klitoris (flertal: klitorisser, efter latin clitoris,, fra græsk kleitoris: "lille bjerg") er et hovedsageligt indre organ, som findes hos alle pattedyrshunner. Kvindens klitoris er homolog med mandens penis,[kilde mangler] og har nogenlunde samme størrelse som en penis. Men i modsætning til penis har klitoris ingen dobbeltfunktion (udskillelse af urin). Klitoris' funktion er udelukkende seksuel nydelse. Den eneste kendte undtagelse er hos den plettede hyæne, hvor hunner er udviklet så de også urinerer og føder gennem klitoris.

Da størstedelen af klitoris er et indre organ, og kun det lille tapformede "klitorishoved" er synligt, er klitoris navngivet efter den synlige del - det "lille bjerg" - hvilket har bidraget til den udbredte fejlopfattelse, at klitoris blot er en del af de ydre kønsorganer og ikke er andet og mere end det lille klitorishoved. Pga. ukendskab til den indre del af klitoris, er klitorishovedet fejlagtigt blevet omtalt og opfattet som "klitoris" og bliver det desværre stadig såvel i folkemunde som i diverse faglitteratur og videnskabelige undersøgelser samt i skolernes seksualundervisning.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search