Kopper

Denne artikel omhandler sygdommen kopper. For metallet kobber og grundstof nummer 29, se Kobber.
Koppevirus
Pige fra Bangladesh med kopper
Pige fra Bangladesh med kopper
Væv med variola virus i elektronmikroskop CDC/Fred Murphy; Sylvia Whitfield
Væv med variola virus i elektronmikroskop
CDC/Fred Murphy; Sylvia Whitfield
Videnskabelig klassifikation
DomæneVira (Virus)
(urangeret)Gruppe I (dsDNA)
FamiliePoxviridae
UnderfamilieChordopoxvirinae
SlægtOrthopoxvirus
Artvariola virus
Hjælp til læsning af taksobokse

Kopper (variola) var en meget smitsom og farlig virussygdom hos mennesker forårsaget af koppevirus (variolavirus). Dødeligheden af kopper er anslået til at være mellem 20 og 60 procent, med variola major som den dødeligste virustype af to, mens variola minor resulterer i en mild form for kopper med 99 procent chance for at overleve en infektion.[1]:152 Variola major kan resultere i fem forskellige sygdomsforløb, hvoraf et med blødninger fra mund og underliv (kvinder) er ekstremt dødelig.[2]:25

Flere overlevende led af følgesygdomme som at miste synet. Koppe-ramte folk var gerne mærket for livet med ar, idet kopperne bristede til åbne sår under sygdomsforløbet.[2]:30

Kopper var den første sygdom, hvor vaccination blev udført, og det er vaccination, der har ført til den globale udryddelse af sygdommen. Rutinemæssig vaccination af danske børn er ophørt. Sidste registrerede patient med sygdommen i Danmark var i 1970 og sidste udbrud globalt var i Somalia i 1977. Den sidste person, der døde af kopper, var den medicinske fotograf Janet Parker, der døde i 1978 som følge af et laboratorieuheld i England. Sygdommen blev i 1980 af WHO erklæret for udryddet.[3]

Koppevirus gemmes stadig hos amerikanske og russiske myndigheder, henholdsvis i Atlanta ved Centers for Disease Control and Prevention (CDC) og Vektor Instituttet i Novosibirsk.[4]

  1. ^ Geddes, Alasdair M.: "The History of Smallpox." Clinics in Dermatology. Vol.24 (2006). Pp. 152-157.
  2. ^ a b Trimble, Michael K.: An Ethnohistorical Interpretation Of The Spread Of Smallpox In The Northern Plains Utilizing Concepts Of Disease Ecology. Reprints In Anthropology. Vol. 33. Lincoln, 1986.
  3. ^ "Det sidste tilfælde af kopper i Danmark. Dansk Medicinhistorisk Årbog 2005" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 25. juni 2022. Hentet 4. juni 2022.
  4. ^ Proposed Destruction of Smallpox Virus Creates Controversy. Livescience

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search