Krigsherre-tiden

Krigsherre-tiden betegner de år under den kinesiske borgerkrig, fra 1916 til 1928, da landet var opdelt mellem forskellige krigsherrer (militære kliker), hvilken splittelse vedvarede i hele den periode, hvor den nationalistiske regering formelt havde magten på det kinesiske fastland, og som omfattede regionerne Sichuan, Shanxi, Qinghai, Ningxia, Guangdong, Guangxi, Gansu, Yunnan og Xinjiang.

Krigsherre-tiden tog sin begyndelse efter, at Yuan Shi-kai var død, og sluttede formelt i 1928 med afslutningen af felttoget i Nordkina 1926-1928 og Kinas genforening i 1928, også kaldet "udskiftningen af flag i nordøst" (engelsk: Northeast Flag Replacement), der markerede begyndelsen på Nanjing-tiåret. Mens mange af de tidlige krigsherrer som Wu Peifu og Sun Chuanfang forsvandt, fortsatte andre kampen mod centralregeringen langt ind i 1930-erne og 1940-erne, hvor centralregeringen under Kuomintang samtidig måtte kæmpe mod den japanske indtrængen i landet. Visse af krigsherrerne kunne, blandt andet i krigen om de centrale sletter, mobilisere hære på nær en million soldater.