Krimtatarer

Krimtatarer krimtatarisk: къырымтатарлар
Krimtatarernes flag
Krimtatarer i traditionel klædedragt foran khanens palads i Bakhtjisaraj
Områder med store befolkninger
Tyrkiet	Ingen præcise data. Ifølge estimater fra 3.500.000 op til 6.000.000[1]
Ukraine[a]	248.193[2]
Usbekistan	239.000[3]
Rumænien	24.137[4]
Rusland[b]	2.449[5]
Bulgarien	1.803[6]
Kasakhstan	1.532[7]
Etnografi
Sprog	Krimtatarisk
Religion	Sunni islam

Krimtatarer (krimtatarisk: къырымтатарлар) er et tyrkisk folkeslag, der er efterkommere af det mongolske folkeslag, der i 1200 erobrede områderne omkring Sortehavet og Krim, og de oprindelige indbyggere på Krim. Folkeslagets etnicitet blev dannet ud fra kumanere, som dukkede op på Krim i det 10. århundrede, og andre folk, der havde beboet Krim siden oldtiden og gradvist gennemgik tatarisering, herunder grækere, italienere, armeniere, gotere, sarmatere og mange andre.^[8][9]

Fra det tidspunkt, at krimtatarerne etablerede sig som en etnisk gruppe og indtil midten af 1800-tallet, udgjorde de den største etniske befolkning på Krim.^[10][11] Efter Det Russiske Kejserrige med Küçük Kaynarca-traktaten i 1774 opnåede Krim-khanatets formelle uafhængighed fra Det Osmanniske Rige annekterede Rusland i 1783 Krim. Herefter blev der gennemført en russificering af Krim, hvilket indebar diskrimination af krimtatarerne samt deportationer af mange krimtatarer. Fra Ruslands annektering af Krim-khanatet og frem til 1800 emigrerede mellem 100.000 og 300.000 krimtatarer. Dette resulterede dog ikke i den fuldstændige udryddelse af krimtatariske kulturelle elementer, men under sovjettiden blev krimtatarerne næsten fuldstændig fordrevet fra Krim-halvøen.^[12] Næsten umiddelbart efter generobringen af Krim fra Aksemagterne i maj 1944 beordrede Sovjetunionens Forsvarskomité alle krimtatarer ud af Krim, inklusive familierne til Krim-tatarer, der havde tjent i den sovjetiske hær. De deporterede blev transporteret i tog og godsvogne til Centralasien, primært til Usbekistan. Krim-tatarerne mistede 18 til 46 procent af deres befolkning som følge af deportationerne.^[13] I 1967 og senere fik nogle få lov til at vende tilbage, og i 1989 fordømte Sovjetunionens Øverste Sovjet deportationen af krimtatarerne som umenneskelig og ulovlig, men kun få procent var i stand til at vende tilbage, før den fulde ret til tilbagevenden blev en politik i 1989.

Krimtatarerne er af EU anerkendt som et oprindeligt folk, ligesom Ukraine efter omvæltningerne ved Euromajdan siden 2014 ligeledes har anerkendt krimtatarerne som et oprindeligt folk.^[14][15] Den nuværende russiske administration på Krim (Republikken Krim) anser gruppen som en "national minoritet", men ikke som et oprindeligt folk,^[16][17] på trods af, at de i Sovjetunionen inden deportationerne og den efterfølgende opløsning af den krimenske ASSR (Autonome socialistiske sovjetrepublik) blev anerkendt som et oprindeligt folk.^{[18][19][20][21]} Krimtatarerne har siden 1991 været medlem af UNPO (De Urepræsenterede Nationers og Folks Organisation).^[22]

I dag udgør krimtatarerne omkring 15 % af Krims befolkning. Der er endvidere en større diaspora i Tyrkiet og i Usbekistan.

1. ^ "Crimean Tatars and Noghais in Turkey".
2. ^ Data fra folketællingen i 2001
3. ^ "Big Russian Encyclopedia – Crimean Tatars". Arkiveret fra originalen 7. marts 2020. Hentet 2. juni 2023.
4. ^ "Recensamant Romania 2002". Agentia Nationala pentru Intreprinderi Mici si Mijlocii (rumænsk). 2002. Arkiveret fra originalen 13. maj 2007. Hentet 5. august 2007.
5. ^ Russian Census 2010: Population by ethnicity Arkiveret 24. april 2012 hos Wayback Machine (russisk)
6. ^ "Bulgaria Population census 2001".
7. ^ (russisk) Агентство Республики Казахстан по статистике. Перепись 2009. Arkiveret 1. maj 2012 hos Wayback Machine (Национальный состав населения Arkiveret 11. maj 2011 hos Wayback Machine.rar)
8. ^ Williams, Brian Glyn (2001). "The Ethnogenesis of the Crimean Tatars. An Historical Reinterpretation". Journal of the Royal Asiatic Society. 11 (3): 329-348. doi:10.1017/S1356186301000311. JSTOR 25188176. S2CID 162929705.
9. ^ "История этногенеза крымских татар | Ана юрт". ana-yurt.com. Hentet 18. december 2019.
10. ^ Illarionov, A. (2014). "The ethnic composition of Crimea during three centuries" (russisk). Moscow, R.F.: Institute of Economical Analysis. Arkiveret fra originalen 5. marts 2014.
11. ^ Troynitski, N.A. (1905). "First General Census of Russian Empire's Population, 1897 (Первая Всеобщая перепись населения Российской Империи 1897 г. Под ред. Н.А.Тройницкого. т.II. Общий свод по Империи результатов разработки данных Первой Всеобщей переписи населения, произведенной 28 января 1897 года. С.-Петербург: типография "Общественная польза", 1899–1905, 89 томах (119 книг))" (russisk). Saint Petersburg. Arkiveret fra originalen 6. oktober 2014.
12. ^ Dennis, Brad (2019-07-03). "Armenians and the Cleansing of Muslims 1878–1915: Influences from the Balkans". Journal of Muslim Minority Affairs (engelsk). 39 (3): 411-431. doi:10.1080/13602004.2019.1654186. ISSN 1360-2004. S2CID 202282745.
13. ^ Human Rights Watch (1991). "'Punished Peoples' of the Soviet Union: The Continuing Legacy of Stalin's Deportations" (PDF). s. 34.
14. ^ Verkhovna Rada recognized Crimean Tatars indigenous people of Ukraine (Рада визнала кримських татар корінним народом у складі України) Arkiveret 28. november 2019 hos Wayback Machine. Mirror Weekly. 20 marts 2014
15. ^ Dahl, J. (2012). The Indigenous Space and Marginalized Peoples in the United Nations (engelsk). Springer. s. 240-241. ISBN 978-1-137-28054-1.
16. ^ Vanguri, Star (2016). Rhetorics of Names and Naming (engelsk). Routledge. s. 132-133. ISBN 978-1-317-43604-1.
17. ^ Uehling, Greta Lynn (2000). Having a Homeland: Recalling the Deportation, Exile, and Repatriation of Crimean Tatars (engelsk). University of Michigan. s. 420-424. ISBN 978-0-599-98653-4.
18. ^ Yevstigneev, Yuri (2008). Россия: коренные народы и зарубежные диаспоры (краткий этно-исторический справочник) – lit. "Russia: indigenous peoples and foreign diasporas (a brief ethno-historical reference)" (russisk). Saint Petersburg: Litres. ISBN 9785457236653. Hentet 4. marts 2020.
19. ^ Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Vozgrin
20. ^ Sasse, Gwendolyn (2007). The Crimea Question: Identity, Transition, and Conflict (engelsk). Harvard University Press. s. 93. ISBN 978-1-932650-01-3.
21. ^ Williams, Brian Glyn (1999). A Homeland Lost: Migration, the Diaspora Experience and the Forging of Crimean Tatar National Identity (engelsk). University of Wisconsin-Madison. s. 541.
22. ^ "UNPO: Crimean Tatars". unpo.org. Hentet 25. april 2019.

Fodnotefejl: <ref>-tags eksisterer for en gruppe betegnet "lower-alpha", men der blev ikke fundet et tilsvarende {{reflist|group="lower-alpha"}}, eller et afsluttende </ref>-tag mangler