Kronhjort

Denne artikel omhandler overvejende eller alene danske forhold. Hjælp gerne med at gøre artiklen mere almen.

Kronhjort
Kronhjort, Parc naturel de Silz Foto: Traroth, august 2005
Kronhind, Dortmund Tierpark Foto: Mathias Bigge, juli 2007
Bevaringsstatus
Ikke truet  (IUCN 3.1)[1]
Ikke truet (DKRL)[2]
Videnskabelig klassifikation
Rige	Animalia (Dyr)
Række	Chordata (Chordater)
Klasse	Mammalia (Pattedyr)
Orden	Artiodactyla (Parrettåede hovdyr)
Familie	Cervidae (Hjorte)
Slægt	Cervus
Art	C. elaphus
Videnskabeligt artsnavn
Cervus elaphus Linnaeus 1758
Hjælp til læsning af taksobokse

Kronhjorten (Cervus elaphus særligt om hannen) kønsneutralt kaldt krondyr eller kronvildt tilhører hjortefamilien. Hjorten har et stort gevir på ca. 1 m med ca. 12–14 takker (ender). På gamle hjorte kan der være helt op til 16 takker (ender)^[3]. Jægere bruger antallet af takker (ender) til at beskrive dyrene. Fx en 16-ender.

Normalt lever krondyrene adskilt i han- og hun flokke, rudler. En han kaldes en hjort, en hun en hind og ungdyrene er kalve. Kalve fra foregående år kaldes smaldyr. En hjort med kun én spids uden ender kaldes en spidshjort, og en hind, der er over ét år, men ikke er gået i brunst, kaldes en smalhind.^[4]

Dyrehaven ved København er berømt for flokke af krondyr, der er så vant til mennesker, at de er lette at komme tæt på. Desuden er der et antal hvide krondyr - genimporteret fra Bornholm - som ikke er ægte albinoer.

I Nordamerika findes arten wapiti der regnes til samme slægt. I Asien findes Maral hjorten, som også er i slægt med kronhjorten og Wapitien. I 2000'erne er krondyrbestanden i Danmark oppe på ca. 14.000 stk. En fremgang fra 5.000 i starten af 1990'erne.^{[kilde mangler]}

1. ^ "Cervus elaphus". IUCN's Rødliste (engelsk). 2018. Hentet 23. februar 2019.
2. ^ Krondyr rødlistevurdering bios.au.dk hentet 18. marts 2022
3. ^ Dybbro, Tommy (2002). Danmarks Store Naturleksikon. Politikens Forlag. s. 285. ISBN 875676527-4.
4. ^ Ordbog over det danske Sprog