Ler

Ikke at forveksle med Ledningsejerregistret (LER).

Ler er en finkornet jordart opbygget af partikler med kornstørrelse mindre end 2 µm og overvejende bestående af lermineraler.^[1] Da de enkelte lerpartikler i fugtig tilstand er omgivet af en vandhinde, udviser lerjordarter plasticitet, eller formbarhed, men mister denne plasticitet og bliver hårde og sprøde, når de tørrer ud eller brændes.^[2][3][4] Rene lermineraler er oftest hvide eller lyse, såsom kaolinit, men de fleste lerforekomster er mørkere pga. urenheder, fx. rødlige eller brunlige pga. indhold af jernoxider,^[5][6] eller sorte pga. organisk indhold.

I forhistorisk tid opdagede menneskene lers evne til at kunne formes og brændes til tegl og keramik, og man har fundet 16.000 år gamle potteskår,^[7] mens det ældst kendte skrivemedium er tavler af ler.^[8] Ler bruges i dag i stort omfang som råstof i industrien, fx til tegl, papirfremstilling, cementproduktion og kemiske filtre. Af moderne teknisk keramik kan fx fremstilles el-artikler, kunstige knogler, ventiler, kogeplader, skærende værktøj og pumpehjul.^[9] Mellem halvdelen og to tredjedele af verdens befolkning bor eller arbejder i bygninger lavet af ler, ofte brændt til mursten, som har stor bæreevne.^{[kilde mangler]}

Ler er almindeligt forekommende, og ler og dens hærdnede modstykke skifer udgør tilsammen 45% af alverdens sedimentaflejringer og -bjergarter.^[10][11] Ler forekommer i mange forskellige sammensætninger, fra meget finkornet plastisk ler, som kan absorbere store vandmængder og derved udvide sig, og som derfor udgør et stort geoteknisk problem inden for bygge- og anlægsvirksomhed,^[1] og til moræneler, som foruden ler indeholder store mængder silt, sand og grus.

1. ^ ^{a b} Olive et al. 1989.
2. ^ Guggenheim & Martin 1995, s. 255–256.
3. ^ Science Learning Hub 2010.
4. ^ Breuer 2012.
5. ^ Klein & Hurlbut 1993, s. 512-514.
6. ^ Nesse 2000, s. 252-257.
7. ^ Scarre 2005, s. 238.
8. ^ Ebert 2011, s. 64.
9. ^ Ler lever længe, artikel af Erik Linnet i Ingeniøren, april 1997
10. ^ Boggs 2006, s. 140.
11. ^ Galsgaard (1998), s. 25.