Ligning

Denne artikel bør gennemlæses af en person med fagkendskab for at sikre den faglige korrekthed.

En matematisk ligning er et åbent udsagn,[1] som fastslår at to udtryk[2] (ofte kaldet hhv. venstre og højre side af ligningen) er lige store, skrevet op på formen: (det ene udtryk) = (det andet udtryk). Almindeligvis indgår én eller flere ubekendte talstørrelser,[3] repræsenteret ved et eller flere bogstaver (ofte ).[4]

Et eksempel på en ligning er:


Som alle andre ligninger løses den ovenstående ved at isolere den ubekendte størrelse ved at kende[5] regnearternes hierarki[6] og anvende af bestemte regneregler for ligninger:[7] Derved bliver der populært sagt "flyttet rundt" på ligningen, så der ender med at stå, i dette tilfælde dividerer man ned 2 for at isolere sådan:


Hvis der kun er en enkelt ubekendt, ender man med den isolerede størrelse (her ) på den ene side af lighedstegnet, og et større eller mindre "regnestykke" med lutter kendte talstørrelser på den anden side: Svaret på dette regnestykke er det tal, der får de to udtryk i den oprindelige ligning til at være lig med hinanden, og det fundne tal for x siges at tilfredsstille ligningen.[8]

Når man har fundet frem til at er lig med et bestemt tal, kan man kontrollere den fundne løsning ved at erstatte alle forekomster af i den oprindelige ligning: Dette giver to regneudtryk med lutter tal, hvis resultater skal være ens ifølge lighedstegnet imellem dem.

Generelt inddeler man ligninger i tre forskellige "hovedkategorier":

  • Identiteter (eller formler) er regneudtryk der "altid" er sande, uanset talværdien af de(n) ubestemte størrelse(r). Eksemplet på dette er grundrelation (eller "idiotformlen"): cos²() + sin²()= 1
  • Absurditeter, som er ligninger hvor de to sider aldrig kan blive lige store, f.eks. = + 1
  • Bestemmelsesligninger, som er ligninger der tilfredsstilles af visse talværdier (én eller flere – gerne uendeligt mange, som det er tilfældet med bl.a. trigonometriske ligninger[9][10]), men ikke alle.

Uafhængigt af ovenstående kategorier kan en ligning også klassificeres efter de regneoperationer den involverer, og dermed hvordan ligningen (for bestemmelsesligningernes vedkommende) skal løses:

Andengradsligning
Tredjegradsligning
Ligning af højere grad
Eksponentiel ligning
Trigonometrisk ligning
Differentialligning
Differentialligning af højere orden
Integralligning
Diofantisk ligning

med flere.

  1. ^ (Carstensen & Frandsen 1996:41-44)
  2. ^ (Carstensen & Frandsen 1988:17-27)
  3. ^ ligning – matematisk begreb | lex.dk – Den Store Danske
  4. ^ Løsning af førstegradsligning
  5. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 19. februar 2021. Hentet 22. maj 2020.
  6. ^ Gennemgang af regnearternes hierarki (artikel) | Khan Academy
  7. ^ Regneregler for ligninger | Skoledu.dk - Matematik i grundskolen
  8. ^ Ligninger (Matematik C, Ligninger) – Webmatematik
  9. ^ "Arkiveret kopi" (PDF). Arkiveret fra originalen (PDF) 19. februar 2021. Hentet 18. marts 2022.
  10. ^ https://steen-toft.dk/mat/20122013/3g1/diff/trig-fkt.pdf

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search