Litteraturhistorie

Litteraturhistorie beskæftiger sig med betydelige skønlitterære værker, forfatterskaber, genrer, strømninger og perioder i litteraturen gennem tiden. Den anskuer de litterære værker i forhold til den tid, de er skrevet i, og i forhold til tidligere og senere værker. Litteraturhistoriens fokus er ofte den litteratur, som er repræsentativ for en bestemt periode^[2]. Litteraturhistorie er en underdisciplin til litteraturvidenskaben sammen med især litteraturanalyse og litteraturteori. Litteraturhistorien er beslægtet med discipliner som historie (herunder kulturhistorie og socialhistorie), kunsthistorie, musikhistorie og idéhistorie. Konkrete fremstillinger af litteraturhistorien inddeles ofte efter folkeslag, landegrænser eller sprogfællesskaber eller indsnævres til at dække et bestemt og mere begrænset tidsrum.^[3]

Discipliner som boghistorie og vershistorie kan opfattes som underdiscipliner til litteraturhistorien.

Denne artikel omhandler litteraturhistorie som disciplin. Under afsnittet ’Litteraturhistoriens teori’ kan man desuden læse om litteraturhistoriografi – den del af faget, der beskæftiger sig teoretisk og praktisk med, hvordan man skriver litteraturhistorie. For en gennemgang af dansk litteraturhistorie se artiklen Dansk Litteratur. 'Litteraturhistorie' anvendes derudover i nogle sammenhænge som navnet på en universitetsuddannelse, således har Aarhus Universitet en uddannelse i 'Litteraturhistorie'.^[4]

1. ^ https://www.information.dk/kultur/2019/04/4000-aar-gammel-superhelt-kan-laere-maa-indse-doe-foer-rigtigt-kan-leve
2. ^ Jørgensen, J., Wentzel, K., & Arndal, V. (2005). Hovedsporet :  dansk litteraturs historie , s.5. Kbh: Gyldendal.
3. ^ Wilpert (1989), 520.
4. ^ Litteraturhistorie