Lolita (mode)

For alternative betydninger, se Lolita (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Lolita)
Klassisk eksempel på lolita-mode.

Lolita er en mode-stil og ungdomskultur, som opstod i Japan, i rigmandskvarteret Harajuku i Tokyo. Lolita har inspireret til flere outfits til karakterer i både manga, anime og flere liveactionfilm, men disse kan oftest ikke benyttes som faktuelt materiale om lolita-moden, eller kulturen. Stilen går ud på at bringe historisk elegance tilbage fra bl.a. den victorianske æra, og nogle gange 50'erne. Dens budskab er for mange elegance, opmærksomhed omkring detaljer og uskyld.

Lolita stilen, eller ungdomskulturen, har kun navnet tilfælles med Vladimir Nabokovs roman Lolita. Romanens navn blev misbrugt til en serie af korte pornografiske tegnefilm (Hentai), hvori der optræder piger i japanske skoleuniformer. Disse piger blev genbrugt i mange andre sammenhænge, hvor de ikke var skolepiger, men stadigt bar skoleuniform for ikonografisk at vise deres ungdommelighed, og navnet hang derfor ved. Sailor Moon er et eksempel en sådan serie. Den japanske skoleuniform findes i forskellige udgaver. Men pigernes farver er typisk blå og hvid, skørtet kort med folder og bruges sammen med hvide knæ-strømper og langærmet bluse. En sjælden fin type skoleuniform er marine-uniformer til drengene og pigerne, blot med den forskel at drengene bar bukser og pigerne nederdele. Dette er også inspiration til en lolita-stil kaldet "Sailor Lolita". Det er dog, på trods inspirationen fra skoleuniformerne til lolita vigtigt at understrege at formålet med lolita og sailor lolita ikke er erotisk.

De meste kendte lolita mode-genrer er:

  • Gothic Lolita den mere gotiske stil, hvor sort er en meget dominerende farve, i kombination med rød, blå og lign. Gotiske symboler som flagermus er almindelige.
  • Sweet Lolita den søde og pigede stil, især kendetegnet ved lyse pastelfarver og/eller print med slik, legetøj og lign.
  • Classic Lolita, Den raffinerede, elegante og mere voksne stil hvor jordfarver, bløde farver og mørkere nuancer dominerer.

Andre almindelige typer er:

  • Punk
  • Aristocrat
  • Boystyle
  • Kuro/Shiro
  • Hime
  • Ero
  • Country
  • Sailor
  • Waloli/Qiloli
  • Guro
  • Pirate
  • Old School
  • Bitter/sweet

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search