Ludwig Wittgenstein

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Ludwig Wittgenstein Vestlig filosofi 20. Århundrede
Wittgenstein i 1910
Personlig information
Fulde navn	Ludwig Josef Johann Wittgenstein
Født	26. april 1889 Wien, Østrig
Død	29. april 1951 (62 år) Cambridge, England
Dødsårsag	Prostatakræft
Gravsted	Ascension Parish Burial Ground
Bopæl	Wiener Neustadt (1921-1925) Skjolden (1913-1914)
Far	Karl Wittgenstein
Mor	Leopoldine Wittgenstein
Ægtefælle	Blev aldrig gift
Familie	F.A. Hayek (halvfætter), Joseph Joachim (halvfætter)
Uddannelse og virke
Uddannelses­sted	Bundesrealgymnasium Linz Fadingerstraße (1903-1906), Trinity College (1911-1913), University of Cambridge, Technische Universität Berlin (1906-1908), Victoria University of Manchester (1908-1911)
Fagområde	Metafysik, epistemologi, logik, sprogfilosofi, matematikkens filosofi
Arbejdsgiver	Trinity College (1929-1947)
Elever	G. E. M. Anscombe, Alice Ambrose
Skole/tradition	Analytisk filosofi, dagligsprogsfilosofi
Påvirket af	Kant, Kierkegaard, Schopenhauer, Frege, Russell, Moore, Weininger
Har påvirket	Russell, Anscombe, Kripke, Rorty, Frank P. Ramsey, Dennett, von Wright, Wright
Betydningsfulde idéer	Virkelighedens struktur determinerer sprogets struktur (tidlig filosofi), Sprogets mening er bestemt af dets brug inden for sprogspil (sen filosofi)
Signatur
Eksterne henvisninger
Ludwig Wittgensteins hjemmeside
Information med symbolet hentes fra Wikidata. Kildehenvisninger foreligger sammesteds.  [ redigér på Wikidata ]

Ludwig Josef Johann Wittgenstein (født 26. april 1889, død 29. april 1951) var en østrigsk filosof. Han gik i skole med Hitler, men arbejdede primært i England. Hans ideer øvede varig indflydelse på sprogfilosofi, logik og bevidsthedsfilosofi, samt matematikkens grundlag.

Man taler om den tidlige og den sene Wittgenstein. Disse periode knyttes til hans to vigtigste værker: Tractatus Logico-Philosophicus og Filosofiske Undersøgelser.