Magi

Magi (muligvis fra protoindoeuropæisk *magh- "at formå", "at have magt", jf. ordet "maskine" ^[1]) betegner udnyttelsen af overnaturlige kræfter til at påvirke virkelighedens verden ved hjælp af ritualer, symboler, handlinger, fagter og sprog.^[2][3][4][5] Andre ord for magi er trolddom, hekseri og kogleri, og magi har talrige underkategorier som åndemaneri, forbandelser, nekromantik, healing og spådomskunst. En magiker kan kaldes troldkarl, troldmand, troldkvinde, heks, heksedoktor, åndemaner eller kogler.

Magi som kategori adskilt fra religion blev først bredt anerkendt i jødedommen, der nedgjorde magi som en hedensk tilbedelse til at formilde og modtage ydelser fra andre guder end Jahve.^[3] Hanegraaff hævder, at magi i virkeligheden er "et stort polemisk koncept, der har været brugt af religiøse interessegrupper enten til at beskrive deres egen religiøse tro og praksis eller - oftere - at miskreditere andres." ^[4]

Moderne teorier om magi kan ses som resultat af en universel sympati, hvor en handling kan føre til resultater et andet sted eller som et samarbejde med ånder, som forårsager effekten.^[6] Troen på og praksisering af magi har været til stede siden de tidligste menneskelige kulturer og har fortsat en vigtig åndelig, religiøs og medicinsk betydning i mange kulturer. ^[7][8] Magi betragtes ofte med mistro af det omgivende samfund, og praktikeres undertiden i isolation og hemmeligholdelse.^[5] Moderne vestlige magikere oplyser, at magiens primære formål er personlig, åndelig vækst.^[9]

Magiske ritualer er præcist definerede handlinger i arbejdet med magi. Magi benytter tale og symboler, der menes at være effektive. Udførelsen af magi involverer næsten altid brug af sproget. En anden potentiel kilde til kraften af ord er deres mystifikation og eksklusivitet. Besiddelsen af magisk viden alene kan være utilstrækkelig; ofte skal magikeren også have magiske genstande, egenskaber eller livserfaringer. I ikke-videnskabelige selskaber opfattes magiske angreb som viden, der nogle gange bruges til at forklare personlig eller samfundsmæssig ulykke.^[10]

Det primære perspektiv på magi i antropologi er funktionalistiske, symbolistiske og intellektualistisk. Udtrykket "magisk tænkning" i antropologi, psykologi og kognitionsvidenskab refererer til en kausal forståelse som ofte involverer associativ tænkning, såsom sindets evne til at påvirke den fysiske verden, eller at forveksle korrelationer med en materialistisk årsagssammenhæng. Psykologiske teorier behandler magi som et personligt fænomen til at opfylde individuelle behov (i modsætning til et socialt fænomen, der tjener et kollektiv formål). Troen på, at man kan påvirke overnaturlige kræfter ved bøn, offer eller fremmanen kan spores helt tilbage til forhistorisk religion og magi optræder i de allerældste optegnelser såsom de egyptiske pyramidetekster og de indiske Vedaer.^[11]

1. ^ Online Etymology Dictionary
2. ^ Hutton, Ronald (1991). Pagan Religions of the Ancient British Isles. s. 289–291, 335. ISBN 0-631-18946-7.
3. ^ ^{a b} S.J. Tambiah, "Magic, Science and the Scope of Rationality", pp 6-7.
4. ^ ^{a b} W.J. Hanegraaff, "Dictionary of Gnosis & Western Esotericism", p718.
5. ^ ^{a b} Mauss, Marcel (1972) A General Theory of Magic (R. Brain, Trans.). New York: Norton Library. (Original work published 1903). p. 24
6. ^ Everett Ferguson (1999). Christianity in relation to Jews, Greeks, and Romans. Taylor & Francis. s. 254–. ISBN 978-0-8153-3069-1. Hentet 15. august 2010.
7. ^ Bengt Ankarloo & Stuart Clark, Witchcraft and Magic in Europe: Biblical and Pagan Societies", University of Philadelphia Press, 2001
8. ^ Bengt Ankarloo & Stuart Clark, Witchcraft and Magic in Europe: Biblical and Pagan Societies", University of Philadelphia Press, 2001, p xiii
9. ^ Cicero, Chic & Sandra Tabatha () The Essential Golden Dawn: An Introduction to High Magic. pp. 87–9. Regardie, Israel (2001) The Tree of Life: An Illustrated Study of Magic, St. Paul, Minnesota: Llewellyn, p. 17. Crowley, Aleister Magic Without Tears Ch. 83.
10. ^ Pócs, Éva (1999). Between the Living and the Dead: A perspective on Witches and Seers in the Early Modern Age. Budapest: Central European University Press. s. 9-12. ISBN 963-9116-19-X.
11. ^ magic in ancient India (page 51).