Magt

Erich Honecker med Walter Ulbricht i baggrunden taler på partikongressen i partiet SED, der i henhold til DDR's forfatning havde den øverste magt i landet

Magt er det begreb, der beskriver evnen til at gennemføre sin vilje, enten ved at bestemme over andre eller til at kontrollere og styre forløb og begivenheder.[1] Magt kan anvendes til at gennemtvinge vilje gennem regler, love eller vold. De personer, der ikke får deres vilje, kan betegnes som afmægtige. I denne tolkning er magt undertrykkende. I hverdagssproget anvendes magt ofte synonymt med dominans eller undertrykkelse.

I samfundsfilosofi er magt et mere komplekst begreb. Politologen Robert A. Dahl er ophav til en hyppigt citeret definition af magtanvendelse:

"En aktør der kaldes A, har magt over en anden aktør, B, i det omfang, A kan få B til at gøre noget, som B ellers ikke ville have gjort”.[2]

Dahl tilføjer, at magt er en relation mellem A og B, hvor B har muligheden for at handle i modstrid med A's magtudøvelse (negativ magt).[3] Peter Bachrach og Morgan Baratz tager også udgangspunkt i aktørernes præferencer, men kritiserer Dahl for ikke at have blik for den indirekte magtudøvelse, hvor de priviligerede klasser udøver magt gennem dagsordensfastsættelsen.

Ved siden af – eller som supplement til- den undertrykkende opfattelse af magt, forefindes der også en opfattelse, hvori magt ses som et konstruktivt eller et produktivt element. Hegel mente, at institutionerne i et moderne samfund anvender magt som middel til at sikre frihed og fælles forståelse.[4] Den franske filosof Michel Foucault fremhæver bl.a., at biopolitik er en ny genealogi for magtudøvelse, som ikke blot supplerer, men også overtrumfer den juridiske magtopfattelse.[5]

I nyere organisationssociologi knyttes magtbegrebet især til beslutningsprocesser i virksomheder og i stater. I disse analyser er magt differentieret, fx på fire niveauer: direkte magt, indirekte magt, bevidsthedskontrollerende magt og strukturel magt.[6]

  1. ^ Opslag "Magt" i Den Danske Ordbog
  2. ^ Robert A. Dahl (1957), s. 202
  3. ^ Robert A. Dahl (1957), s. 203
  4. ^ Laustsen & Myrup 2006, s. 154f.
  5. ^ Michel Foucault (2001), s. 16
  6. ^ Christensen & Daugaard Jensen 2006, s. 16

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search