Meat Loaf

Meat Loaf
Meat Loaf i 2009.
Information
PseudonymMeat Loaf, Meatloaf, Meat Loaf Aday Rediger på Wikidata
FødtMarvin Lee Aday
27. september 1947 Rediger på Wikidata
Dallas, Texas, USA Rediger på Wikidata
Død20. januar 2022 (74 år) Rediger på Wikidata
Nashville, Tennessee, USA Rediger på Wikidata
DødsmådeNaturlige årsager Rediger på Wikidata
DødsårsagCOVID-19 Rediger på Wikidata
StatsborgerUSA Rediger på Wikidata
ÆgtefællerDeborah Gillespie (2007-2022),
Leslie G. Edmonds (1979-2001) Rediger på Wikidata
BørnAmanda Aday,
Pearl Aday Rediger på Wikidata
SprogEngelsk Rediger på Wikidata
GenreRock
BeskæftigelseSanger, Musiker, Sangskriver, Pladeproducer & Skuespiller
Medlem afNeverland Express Rediger på Wikidata
Aktive år1968 - 2022
PladeselskabSanctuary Records,
Polydor,
Mercury Records,
Virgin Records,
Epic Records,
Cleveland International Records,
MCA Inc.,
Motown Records,
RCA,
Arista Records Rediger på Wikidata
Instrumenter
Guitar
Eksterne henvisninger
meatloaf.net
Information med symbolet Billede af blyant hentes fra Wikidata.

Michael Lee Aday (født Marvin Lee Aday 27. september 1947 i Dallas, Texas, død 20. januar 2022[1]), bedre kendt under sit kunsternavn Meat Loaf, var en amerikansk rocksanger og skuespiller. Han slog igennem i 1977 med Bat Out of Hell, der var det første album i album-trilogien bestående af Bat Out of Hell (1977), Bat Out of Hell II: Back into Hell (1993) og Bat Out of Hell III: The Monster Is Loose (2006). Det første album, Bat Out of Hell, har solgt mere end 44 millioner eksemplarer, og er i dag det femtemest solgte album i verden. Det opholdt sig på hitlisterne i over ni år, og mere end 30 år senere sælger det stadig anslået 200.000 eksemplarer om året. Meat Loaf arbejdede i mange år sammen med sangskriveren Jim Steinman, som skrev mange af Meat Loafs mest kendte sange. Selv om han havde succes med Bat Out of Hell og Bat Out of Hell II: Back into Hell, og fik en Grammy Award for Best Rock Vocal Performance, havde Meat Loaf svært ved at at blive anerkendt i sit fødeland USA.

Meat Loaf ændrede sit navn fra Marvin til Michael, da han blev mobbet som barn, og ønskede at ændre det for at lægge fortiden bag sig.

Meat Loaf optrådte i over 50 film eller tv-shows, til tider som sig selv, eller som figurer, der lignede hans scenepersonlighed. Hans mest bemærkelsesværdige roller var som Eddie i den amerikanske premiere på musicalen The Rocky Horror Show samt i filmatiseringen af denne forestilling, Robert "Bob" Paulsen i Fight Club, udsmideren Tiny i Wayne's World, chaufføren Dennis i Spice World, og Jack Blacks far i Tenacious D's Tenacious D in The Pick of Destiny (en figur, som paradoksalt nok, hader rockmusik og mener, at det er ondt). Meat Loaf havde rollen som kriminalbetjent Jack Morris i The Hallmark Channels tv-film Citizen Jane. Han optrådte også i en episode af WWE's Monday Night RAW.

Han er kendt for mange sange, bl.a. "I Will Do Anything for Love (But I Won't Do That)" og "It's All Coming Back to Me Now", hvor han synger duet med Marion Raven.

  1. ^ https://nyheder.tv2.dk/udland/2022-01-21-rockstjernen-meat-loaf-er-doed Rockstjernen Meat Loaf er død

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search