Menstruationscyklus

Menstruationscyklussens forløb, og de forskellige hormoner, der bidrager til det.

Menstruationscyklussen er den regelmæssige, naturlige forandring, der finder sted i de kvindelige kønsorganer såsom livmoderen og æggestokkene, og som muliggør graviditet.[1][2] Cyklussen er nødvendig for produktionen af oocytter (ægceller), og for forberedelsen af livmoderen til graviditet.[1] Op mod 80% af alle kvinder mærker symptomer i en til to uger før menstruation.[3] Blandt udbredte symptomer er akne, følsomme bryster, oppustethed, træthed, irritabilitet og humørsvingninger.[4] Hos 20-30% af kvinder forstyrrer disse symptomer dagligdagen i en grad der kvalificerer som præmenstruelt syndrom, og hos 3 til 8% i særligt alvorlig grad.[3]

Den første cyklus begynder normalt når pigen er mellem tolv og femten år gammel - et punkt i livet der betegnes "menarche".[5] Somme tider kan den begynde helt ned til otteårsalderen.[6] Gennemsnitsalderen for den første menstruation er generelt senere i u-lande og tidligere i i-lande. Den typiske periode mellem en menstruations første dag og den næste menstruations første dag er 21 til 45 dage hos unge kvinder og 21 til 31 dage hos voksne (et gennemsnit på 28 dage).[6][7] Menstruation stopper permanent efter menopause, som normalt sker når man er mellem 45 og 55 år gammel.[8] Selve blødningen varer normalt 2 til 7 dage.[6]

Menstruationscyklussen styres af hormonelle forandringer.[6] Disse forandringer kan ændres ved brug af hormonelle præventionsmidler til at forhindre graviditet.[9] Hvert cyklus kan opdeles i tre faser baseret på begivenheder i æggestokkene (ovariecyklus) eller i livmoderen (uterincyklus).[1] Ovariecyklussen består af den follikulære fase, ægløsningen og lutealfasen, hvorimod uterincyklussen opdeles i menstruationen, den proliferative fase og den sekretoriske fase.

Ved hjælp af stimulation fra gradvist stigende mængder østrogen i den follikulære fase, stopper udledning af blod (menses), og livmoderens indre slimhinde, endometrium, tyknes. Follikler i æggestokken begynder at udvikle sig under påvirkning af at komplekst samspil af hormoner, og efter flere dage vil en eller somme tider to blive dominerende (ikke-dominerende follikler skrumper ind og dør). Omtrent midt-cyklus, 24–36 timer efter en følge af luteiniserende hormon (LH), udsender den dominerende follikel en ægcelle, i en begivenhed kaldet "ovulering", eller ægløsning. Efter ægløsning lever ægcellen kun i højst 24 timer uden befrugtning, mens resterne af den dominerende follikel i æggestokken bliver et gult legeme; dette legemes primære funktion er at producere store mængder progesteron. Under indflydelse af progesteron ændrer livmoderens slimhinde sig og forberedes til eventuel implantering (kaldet "nidation") af et embryon og en derpå følgende graviditet. Hvis der ikke sker nidation indenfor omkring to uger vil det gule legeme krølle sig indad, hvilket medfører et voldsomt fald i mængden af progesteron og østrogen. Hormonfaldet får livmoderen til at kaste sin hinde fra sig i en proces, der kaldes menstruation.

Menstruation finder også sted hos nogle andre dyr såsom spidsmus, flagermus, såvel som hos andre primater såsom menneskeaber.[10]

  1. ^ a b c Silverthorn, Dee Unglaub (2013). Human Physiology: An Integrated Approach (6th udgave). Glenview, IL: Pearson Education. s. 850–890. ISBN 0-321-75007-1.
  2. ^ Sherwood, Laurelee (2013). Human Physiology: From Cells to Systems (8th udgave). Belmont, California: Cengage. s. 735–794. ISBN 1-111-57743-9.
  3. ^ a b Biggs, WS; Demuth, RH (15. oktober 2011). "Premenstrual syndrome and premenstrual dysphoric disorder". American Family Physician. 84 (8): 918-24. PMID 22010771.
  4. ^ "Premenstrual syndrome (PMS) fact sheet". Office on Women's Health, USA. 23. december 2014. Hentet 23. juni 2015.
  5. ^ Women's Gynecologic Health. Jones & Bartlett Publishers. 2011. s. 94. ISBN 9780763756376.
  6. ^ a b c d "Menstruation and the menstrual cycle fact sheet". Office of Women's Health, USA. 23. december 2014. Hentet 25. juni 2015.
  7. ^ American Academy of Pediatrics Committee on, Adolescence; American College of Obstetricians and Gynecologists Committee on Adolescent Health, Care; Diaz, A; Laufer, MR; Breech, LL (november 2006). "Menstruation in girls and adolescents: using the menstrual cycle as a vital sign". Pediatrics. 118 (5): 2245-50. doi:10.1542/peds.2006-2481. PMID 17079600.
  8. ^ "Menopause: Overview". NIH. 2013-06-28. Hentet 8. marts 2015.
  9. ^ Klump KL, Keel PK, Racine SE, Burt SA, Burt AS, Neale M, Sisk CL, Boker S, Hu JY (februar 2013). "The interactive effects of estrogen and progesterone on changes in emotional eating across the menstrual cycle". J Abnorm Psychol. 122 (1): 131-7. doi:10.1037/a0029524. PMC 3570621. PMID 22889242.
  10. ^ Kristin H. Lopez (2013). Human Reproductive Biology. Academic Press. s. 53. ISBN 9780123821850.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search