Michael Ziegler | |
---|---|
Borgmester i Høje-Taastrup Kommune | |
Nuværende | |
Overtaget embede 1. januar 2006 | |
Foregående | Anders Bak (S)) |
Personlige detaljer | |
Født | 27. februar 1968 (56 år) Glostrup, Danmark |
Politisk parti | Det Konservative Folkeparti |
Far | Sven Ziegler |
Uddannelsessted | Danmarks Tekniske Universitet |
Informationen kan være hentet fra Wikidata. |
Michael Ziegler (født 27. februar 1968) er civilingeniør og siden 2006 borgmester i Høje-Taastrup Kommune, Fungerende formand for Konservative, og medlem af Kommunernes Landsforenings (KL) bestyrelse.
Michael Ziegler er student fra Høje-Taastrup Amtsgymnasium i 1986 og blev uddannet civilingeniør fra Danmarks Tekniske Højskole i 1992. Han har bl.a. arbejdet som udviklingsingeniør hos Thrane & Thrane (1992-1996), hos Danica Biomedical og Nokia.
I 1989 blev han valgt til kommunalbestyrelsen i Høje-Taastrup. Han var fra 1994 til 1995 næstformand for Konservativ Ungdom. I 1999 blev han partiets gruppeformand i kommunalbestyrelsen og i 2001 spidskandidat. Fra 2001 var han formand for Teknisk Udvalg, for Trafiksikkerhedsudvalget og for Genbrugsudvalget. I 2005 var han atter spidskandidat og blev efter valget kommunens borgmester.
Ziegler vakte opsigt, da han som nyvalgt borgmester flyttede ind i Taastrupgård-bebyggelsen i en måned for at vise, at områdets rygte som ghetto var overdrevet.
Ziegler har været medlem af bestyrelsen i KL (Kommunernes Landsforening) siden 15. januar 2009.[1][2]
Han var KL's chefforhandler i forbindelse med overenskomstforhandlingerne med Danmarks Lærerforening i 2013, der førte til lockout af lærere og skabte tomme skoler i hele landet.
Ziegler blev i 2014 udnævnt til ridder af Dannebrog efter 25 år som byrådsmedlem.[3]
Den 2. marts 2024 blev Michael Ziegler fungerende formand for Konservative efter formanden Søren Pape Poulsen døde pludseligt af en hjerneblødning.[4]
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search