Moms

Oversigtskort over lande med moms. Områder med blåt opkræver ikke moms.

Moms eller merværdiafgift (tidligere meromsætningsafgift) er en generel afgift på en vare eller tjeneste, der er beregnet som en fast procenstsats af varens værdi. Karakteristisk for en merværdiafgift er, at afgiften beregnes på ethvert trin af en vares vej fra producent til forbruger, sådan at der i hvert trin opkræves en procentvis andel af den værdi, som varen forøges med, når den passerer det pågældende trin.[1] Merværdiafgifter er i dag en vigtig del af skattesystemet i de fleste lande verden over. USA har som det eneste større land ikke en egentlig merværdiafgift, men i stedet andre former for indirekte skatter.

Selvom momsen er en bredt baseret indirekte skat til forskel fra en punktafgift, der er en afgift på en specifik varetype, findes der i mange lande differentierede momssatser for forskellige varegrupper. Det er for eksempel ikke ualmindeligt, at fødevarer og evt. andre basale forbrugsvarer har en lavere afgiftssats end andre varer.

  1. ^ "Moms" i Den Danske Ordbog. Hentet 10. august 2021.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search