Denne artikel har en liste med kilder, en litteraturliste eller eksterne henvisninger, men informationerne i artiklen er ikke underbygget, fordi kildehenvisninger ikke er indsat i teksten. (2024) (Lær hvordan og hvornår man kan fjerne denne skabelonbesked) |
Mosser | |
---|---|
Videnskabelig klassifikation | |
Domæne | Eucaryota (Eukaryoter) |
(urangeret) | Archaeplastida |
Rige | Plantae (Planter) |
Underrige | Embryophyta (Stængelplanter) |
Division | Bryophyta |
Klasser | |
| |
Hjælp til læsning af taksobokse |
Mosser (Bryophyta) er små stedsegrønne planter uden ledningsvæv (vedvæv og sivæv), der tilhører den overordnede gruppe bryofytter, der udover mosser omfatter levermosser og hornkapsler.[1] Mosser har ingen rødder og danner typisk tætte grønne tuer eller måtter, som ofte gror i fugtige eller skyggefulde omgivelser. De enkelte mosplanter har simple blade, som normalt kun er ét cellelag tykt, og er fastgjort til en stængel, der kan være forgrenet eller uforgrenet og har en begrænset rolle i transport af vand og næringsstoffer. Selvom nogle mosarter har ledningsvæv, er disse generelt underudviklede og adskiller sig strukturelt fra ledningsvævet i karplanter. Mosser formerer sig uden frø ved sporer. Efter befrugtning udvikler de sporofytter med uforgrenede stængler, der er toppet med enkelte kapsler, som indeholder sporer. Mosplanter er generelt små og varierer typisk fra 0,2 til 10 cm (0,1 til 3,9 tommer) i højden, selvom nogle arter kan blive meget større. Dawsonia (en), den højeste mosart, kan nå op til 50 cm (20 tommer) i højden. Mosserne har en række fællestræk der gør dem nemme at genkende – alligevel er de meget forskellige idet der findes omkring 12.000 mosarter.
© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search