Motorveje i Danmark


Skilt der angiver motorvej i Danmark

Der er 1.298 km motorvej i Danmark (2021).[1] Motorvejsnettet er opbygget som et stort H, hvor motorvejene mellem Aalborg og den dansk-tyske grænse og mellem Helsingør og Sydsjælland danner de lodrette linjer, mens motorvejen henover Fyn forbinder disse to linjer. Denne struktur, som stod færdig med bygningen af Storebæltsforbindelsen i 1998, kaldes Det store motorvejs-H. Dog blev Sydmotorvejen omkring Guldborgsund først opgraderet fra motortrafikvej til motorvej, i 2007. Herefter er der bygget flere mindre motorveje.

  1. ^ Dan Bjerring (15. marts 2021). "Danskerne har mere motorvej end tyskerne". bygtek.dk.

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search