Mozambique

For alternative betydninger, se Mozambique (flertydig). (Se også artikler, som begynder med Mozambique)
Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.
Republikken Mozambique

República de Moçambique
MottoIntet
Hovedstad
og største by
Maputo
25°57′S 32°35′Ø / 25.950°S 32.583°Ø / -25.950; 32.583
Officielle sprogPortugisisk
RegeringsformRepublik
Filipe Nyusi (fra 2015)
Adriano Maleiane (fra 2022)
Uafhængighed
• Fra Portugal
25. juni 1975
Areal
• Total
801.590 km2
• Vand (%)
2,2
Befolkning
• Anslået
29.668.834 (2017)[1] Rediger på Wikidata
• Folketælling 2017
27.909.798
• Tæthed
37,0/km2
BNP (nominelt)USD 15,78 mia. (2021)[2], USD 17,85 mia. (2022)[2] Rediger på Wikidata
ValutaMetical (MZM)
TidszoneUTC+2
UTC+2
Kendings-
bogstaver (bil)
MOC (Moçambique)
Luftfartøjs-
registreringskode
C9
Internetdomæne.mz
Telefonkode+258
ISO 3166-kodeMZ, MOZ, 508
Nationalvåbnet er gengivet med henvisning til www.Vector-Images.com

Mozambique eller Mocambique[3][4] (officielt Republikken Mozambique; Republikken Mocambique; portugisisk: Moçambique eller República de Moçambique) er et land i det sydøstlige Afrika omkranset af Det Indiske Ocean mod øst, Tanzania mod nord, Malawi og Zambia mod nordvest, Zimbabwe mod vest og Swaziland og Sydafrika mod sydvest. Det er adskilt fra Madagaskar af Mozambique-kanalen mod øst. Hovedstaden og den største by er Maputo (tidligere kaldet Lourenço Marques før uafhængigheden).

Vasco da Gama udforskede som den første europæer Mozambiques kyststrækninger i 1498 og fra starten af 1500-tallet oprettede Portugal handelsposter og forter langs Mozambiques kyst. Landet var portugisisk koloni indtil 1975, hvor det blev en selvstændig stat. FRELIMO grundlagde et socialistisk etpartisystem ved at alliere sig med Sovjetunionen. RENAMO blev dannet i 1975 som en militær modstandsgruppe mod FRELIMO og fik støtte fra det daværende Rhodesia og apartheidstyret i Sydafrika. Disse nabolande frygtede en spredning af den kommunistiske ideologi og frigørelseskampen. En borgerkrig brød ud i 1977. Borgerkrigen sluttede først i 1990, da apartheidregimet i Sydafrika blev svækket, og en fredsaftale blev underskrevet to år senere.

Mozambique er udstyret med rige og omfattende naturressourcer. Landets økonomi er hovedsageligt baseret på landbrug, men i erhvervslivet er især mad og drikkevarer, fremstilling af kemiske produkter, aluminium og olieproduktion voksende. Landets turistsektor er også voksende. Sydafrika er Mozambiques vigtigste handelspartner og kilde til udenlandske investeringer. Portugal, Brasilien, Spanien og Belgien er også blandt landets vigtigste økonomiske partnere. Siden 2001 har Mozambiques gennemsnitlige årlige vækst i BNP været blandt verdens højeste. Men landet er dog blandt de laveste i BNP pr. indbygger, menneskelig udvikling, ulighed og den gennemsnitlige levealder.

Det officielle sprog i Mozambique er portugisisk. Almindelige indfødte sprog omfatter swahili, makhuwa og sena. Landet har et indbyggertal på cirka 24 mio. Den største religion i Mozambique er kristendommen, med betydelige minoriteter, islam og traditionelle afrikanske religioner.

Mozambique er medlem af Den Afrikanske Union, Commonwealth of Nations, Sammenslutningen af portugisisksprogede lande, Den Latinske Union, De alliancefrie landes bevægelse og Southern African Development Community og har en observatør i La Francophonie.

  1. ^ World Bank Open Data, hentet 8. april 2019 (fra Wikidata).
  2. ^ a b Verdensbanken, hentet 26. august 2023 (fra Wikidata).
  3. ^ Retskrivningsordbogen: Mocambique
  4. ^ Lande og nationaliteter, sproget.dk

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search