NKVD speciallejr

Gravsteder ved NKVD Speciallejr nr. 5 i Ketschendorf

NKVD speciallejre (tysk: Speziallager) var interneringslejre, der blev drevet af den sovjetiske sikkerhedstjeneste NKVD i efterkrigstidens sovjetiske besættelseszone i Tyskland fra maj 1945 til den 6. januar 1950. Fra 1946 blev lejrene drevet af NKVDs efterfølger, det sovjetiske ministerium for interne anliggender, MVD. Lejrene blev etableret af Sovjetunionens militæradministration i Tyskland (SMAD).[1] Den 8. august 1948 blev lejrene lagt ind under det sovjetiske gulag-system.[2] Da de indsatte ingen kontakt havde med omverdenen, blev lejrene også kaldet 'stilhedslejre' (tysk: Schweigelager).[3]

De sovjetiske myndigheder benægtede lejernes eksistens, indtil en pressekampagne i vestlige medier begyndte at omtale lejrsystemet.[4] Ingen fanger blev løsladt før 1948.[2] Den 6. januar 1950 blev administrationen af lejrene overladt til den nyligt etablerede østtyske stat, DDR.[2] Omkring 123.000 tyskere og 35.000 andre nationaliteter blev interneret i lejrene, hvoraf mindst 43.000 ikke overlevede opholdet.[2]

  1. ^ Kai Cornelius, Vom spurlosen Verschwindenlassen zur Benachrichtigungspflicht bei Festnahmen, BWV Verlag, 2004, p.126, ISBN 3-8305-1165-5
  2. ^ a b c d Fodnotefejl: Ugyldigt <ref>-tag; ingen tekst er angivet for referencer med navnet Cornelius132
  3. ^ Kai Cornelius, Vom spurlosen Verschwindenlassen zur Benachrichtigungspflicht bei Festnahmen, BWV Verlag, 2004, pp.126,133-134, ISBN 3-8305-1165-5
  4. ^ Petra Haustein, Instrumentalisierung, Verdrängung, Aufarbeitung: die sowjetischen Speziallager in der gesellschaftlichen Wahrnehmung 1945 bis heute, Wallstein Verlag, 2006, p.12, ISBN 3-8353-0051-2

© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search