Nagar

Nagar, senere Nawar, var eblaitisk oltidsby og vestsemitisk bystat i det nordlige Mesopotamien fra år 2600 til 2300 fvt, nuværende Tell Brak i nordlige Syrien. Kongedømmet Nagar dækkede det meste af Khabur-flodbassinet.^[2] På sit højdepunkt var Nagar-kongedømmet en vigtig politisk partner og ligestillet med dens naboer, Ebla og Mari-bystaterne.^[3] Kongedømmet underkastede sig mindst 17 andre byer,^[4] heriblandt Hazna^[5] og bystaten Nabada (i dag Tell Beydar).^[6]

Byen var tilegnet gudinden Belet-Nagar (Nagars Frue^[7]), som der blev valfartet til fra hele Khaburflods-området.^[8] Tell Brak var vigtig religiøs center siden sin oprindelse og dens forhistoriske Øje-tempel^[9] med de små øje-amuletter er unik for Mellemøsten.^[10][11].

Nagar var også et vigtig handelscenter og kulturcenter, og var kendt især for sine akrobater^[2], graverede ædelsten^[12], Kunga-æsel-onager-hybrid opdræt og handel^[13][14][13], uld, møbler og fremstilling af farvet glas^[15].

Nagar-bystaten var i mange konflikter med sine naboer Ebla og Mari, blev overvundet i år 2300 fvt. og kom under akkadisk herredømme. Derefter var byen hurrisk bystat kaldet Nawar under forskellige herredømmer. Fra år 1500 fvt. og frem var Nawar/Nagar del af det hurriske Mittani-rige, og til sidst blev byen ødelagt af Assyrien i år 1300 fvt.

Byen udgravedes først i 1937 og derefter udgravedes af forskellige hold fra år 1979 frem til udbrud af den syriske borgerkrig i 2011.

1. ^ 14 november 2012, videnskab.dk: Tell Brak – en af verdens første byer Citat: "...Byhøje, 'tell' på arabisk, er levn af oldtidens byer. Tusinder af års beboelse på samme sted gjorde, at byer voksede i højden, efterhånden som huse blev revet ned og brugt som fundament for de næste...Efterladenskaber fra mindst 6.000 års beboelse gør, at denne byhøj, som i oldtiden hed Nagar, i dag rager 43 meter op over sletten og breder sig over mere end 100 hektar...Godt og vel 10 meter kulturlag, svarende til hele det 4. årtusinde f.Kr., har vi udgravet i den nordlige del af byhøjen...", backup
2. ^ ^{a b} Eidem, Finkel & Bonechi 2001, s. 101.
3. ^ Ristvet 2014, s. 84.
4. ^ Sallaberger & Pruß 2015, s. 85.
5. ^ Ristvet 2014, s. 82.
6. ^ Ristvet 2014, s. 66.
7. ^ Oates & Oates 2001, s. 381.
8. ^ Bertman 2005, s. 117.
9. ^ Emberling 2002, s. 85.
10. ^ Jawad 1965, s. 73.
11. ^ Akkermans & Schwartz 2003, s. 199.
12. ^ Peyronel 2006, s. 408.
13. ^ ^{a b} Peyronel & Vacca 2013, s. 436.
14. ^ Kuz'mina 2007, s. 134.
15. ^ Evans 2008, s. 195.