Nice

Nice
fransk kommune (commune)
Kommunevåben for Nice
Nice ligger i Frankrig
Nice
Nice
Kommunevåben for Nice Nices placering i Frankrig
Udsigt over Nice fra Mont Boron
Udsigt over Nice fra Mont Boron
Land Frankrig Frankrig
Region Provence-Alpes-Côte d'Azur Provence-Alpes-Côte d'Azur
Departement Alpes-Maritimes Alpes-Maritimes
Arrondissement Nice
Interkommunal enhed Métropole Nice Côte d'Azur
Borgmester Christian Estrosi (fra 2017)
Geografi
Koordinater 43°42′10″N 7°16′09″Ø / 43.70278°N 7.26917°Ø / 43.70278; 7.26917
Højde (gns) 10 m
Areal 71,92 km²
Demografi
Indbyggere 344.064
Befolkningstæthed 4.784 indb./km²
Postnummer 06000 06100 06200 06300
INSEE-kode 06088
Hjemmeside www.nice.fr
Kort over kommunen
Kort over kommunen

Nice (NizzaProvençal eller NiçaNiçois) er en fransk by placeret i det sydøstlige hjørne af Frankrig. Den er landets femtestørste by og er en af Frankrigs mest besøgte byer (kun overgået af Paris), hvilket bl.a. skyldes det attraktive klima og dens beliggenhed ud til Middelhavet.

Man har kendt til menneskelig tilstedeværelse i området omkring Nice i omkring 400.000 år. Og mange forskellige folkeslag har i tidens løb sat deres præg på byen og området som helhed.

I dag fremstår Nice som en moderne storby med international lufthavn, flere færgeruter og togforbindelser samt en økonomi, der ikke alene bygger på turisme, men også på handel og uddannelse. Turismen er dog stadig en meget vigtig del af aktiviteten i Nice, hvor man finder det næsthøjeste antal hotelsenge i Frankrig.

På trods af byens størrelse og status som populært turistmål har indbyggerne formået at bevare deres identitet, bl.a. på grund af byens historie, der på flere punkter adskiller sig fra resten af Frankrigs. Men også byens fodboldhold "Ørnene", der er placeret i den franske 1. division. Samt på forskellige lokale traditioner, hvoraf nogle er gået hen og blevet turistattraktioner i sig selv. Deriblandt karnevalet i Nice, der tiltrækker tusindvis af mennesker hvert år.

Byen er hovedby i departementet Alpes-Maritimes i regionen Provence-Alpes-Côte d'Azur (PACA). Nice er også hovedby i kommunesamarbejdet Métropole Nice Côte d'Azur.

Blandt byens attraktioner er Promenade des Anglais med Hotel Negresco, Musée Palais Masséna, Chagall-museet, Matisse-museet samt Le Château med udsigt over Nice.

Der er mange fastboende danskere i Nice og omegn, der desuden rummer et dansk konsulat.

Som turist kan man tage en tur med Koglebanen, der går fra Gare de Nice CP til Digne-les-Bains.

Nice blev den 14. juli 2016 22.30 ramt af et terrorangreb på Promenade des Anglais nær Hotel Negresco. Folk var samlet for at se fyrværkeri for at fejre Frankrigs nationaldag, Bastilledagen.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search