Nordalbingien

Nordalbingien (latinisering af det af saksere beboede område "nord for Elben") var i det 8. århundrede en del af det saksiske bosættelsesområde, der lå uden for Engern, Ostfalen og Westfalen. Det omfattede det meste af det senere grevskab og siden hertugdømme Holsten samt Hamborg. Det omfattede de tre saksiske områder Ditmarsken, Holsten, Stormarn. Mod nord udgjorde Ejderen grænsen, mod øst grænsede det op til områder bosatte af slaviske folkeslag, herunder obotritterne (hvoraf vagrierne udgjorde en del), hvilke havde allieret sig med Karl den Store og lå i krig med nordalbingerne.^[1] Gennem hele vikingetiden var området genstand for krigeriske begivenheder (afvekslende med korterevarende fredsperioder) med danskerne som den mest udfarende kraft i 800-tallet, mens billedet var omvendt i 900-tallet

1. ^ Steenstrup, s. 15