Nordek

Nordek var planlagt som et nordisk fællesmarked, der skulle være et alternativ til det Europæiske Fællesskab (nu Den Europæiske Union). Det vigtigste element i Nordek var en toldunion, men der var i udkastet til traktat også bestemmelser om fælles institutioner og samarbejde om ulandsbistand, industriproduktion, energi, landbrug og fiskeri. Nordek blev lanceret 1968 af den danske statsminister Hilmar Baunsgaard.

I november 1970 blev et traktatforslag om organisationen af det Nordiske råd godkendt, men kort efter valgte Finland, at forlade samarbejdet, fordi dets regering havde fået signaler fra Sovjetunionen om, at dens regering var imod de nordiske planer. Danmark, Norge og Sverige forsøgte i stedet at skabe Skandek, men også dette forsøg mislykkedes.


© MMXXIII Rich X Search. We shall prevail. All rights reserved. Rich X Search