Novemberforfatningen

Hovedartikel: 2. Slesvigske Krig.

Novemberforfatningen var en fælles forfatning for Danmark og hertugdømmet Slesvig, der blev vedtaget i november 1863 til afløsning af Helstatsforfatningen fra 1855.

Den blev udarbejdet af Konseilspræsident C.C. Hall, efter at denne i en "kundgørelse" den 30. marts 1863 havde annonceret, at regeringen ville forelægge en lov om Holstens selvstændige stilling indenfor monarkiet. Dette skridt indebar et brud med helstaten og en genoplivelse af Ejderpolitikken.^[1] Forfatningen, der erstattede den hidtidige helstatsforfatning, fastlagde fællesanliggenderne for Danmark og Slesvig, men ikke Holsten. Slesvig skulle have sin egen slesvigske landdag og Danmark fortsat sin egen Rigsdag. Hermed ville det være muligt at regere uden om de holstenske repræsentanter i Rigsrådet, der var årsagen til at den danske regering var delvis lammet. Dette løste umiddelbart et forfatningsmæssigt problem, men samtidig brød Danmark reglerne i London-protokollen fra 1852, som indgik i fredsslutningen efter 1' Slesvigske Krigt. ^[1] Ifølge den måtte Danmark ikke knytte Slesvig nærmere til kongeriget end Holsten. ^[1]

1. ^ ^{a b c} Thorsen 1958, s. 269